| Seneste nyt | ||||
| Kalender |
| HUMavisen er fakultetsblad for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. |
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001 |
Færre udvalg
Fakultetet har nedlagt seks udvalg og oprettet et nyt
Videnskabsteoriudvalget og Tværfagsudvalget er lagt ind under Studieudvalget, mens Edb-udvalget, Av-udvalget og Repro-udvalget (også kendt som Trykkeriudvalget) nu er samlet i det nyoprettede Teknikudvalg.
Lektoratsudvalget, der tog stilling til besættelsen af visse danske lektorater i udlandet, er afløst et landsdækkende udvalg, som har delt opgaverne mellem sig, hvorfor det lokale udvalg er nedlagt.
Informationsudvalget nåede at eksistere i to år, men i mellemtiden er udvalgets kombinerede formand og sekretær blevet ansat som informationsmedarbejder. Det gav ikke mening at formanden bad sin sekretær om at bede informationsmedarbejderen udføre en opgave og så blev der et udvalg mindre.
Nye formænd
Fakultetsrådets to store sagsforberedende udvalg med de lige så store navne Forsknings- og Planlægningsudvalget og Indstillings- og Økonomiudvalget har fået nye formænd og prodekan Bodil Due har overtaget posten som formand for Ph.d.-udvalget, mens Kim Halskov, der tidligere var formand for Edb-udvalget, nu skal lede Teknikudvalget.
Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk