| Seneste nyt | ||||
| Kalender |
| HUMavisen er fakultetsblad for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. |
Teknisk opdateret: tirsdag, 16 januar 2001 |
Ordforklaringer
Der er mange nye ord på universitetet, og det vrimler med bekvemme forkortelser i det væld af introduktioner som alle nye studerende får slynget i hovedet. Her er et par forklaringer på nogle af dem som du kan støde på i HUMavisen og andre steder.
Taxameter-princippet og studenterårsværk
Hver gang en studerende består en eksamen
udløser det en sum penge til fakultetet. Alt efter om faget
regner i årsværk eller med 60-point-skala, så lægger man alle
årsværksbrøker (eller point) fra alle de studerendes eksamener
sammen. Og for hvert helt såkaldt studenterårsværk, forkortet
STÅ, får fakultetet mellem cirka 23.000 og 40.000 kr.
Hvem skal nu betale?
Det er fakultetet, der ansætter og betaler løn
til både lærerne og sekretærerne, selv om de hører hjemme på
bestemte institutter. Fakultetet får penge til undervisning
efter taxameter-princippet, men får særskilt penge til
forskningen. Alle fastansatte lærere har pligt til både at
undervise og forske.
Fakultetet giver desuden hvert institut et årligt beløb annuum som instituttet selv bestemmer over. Derudover kan institutterne søge fakultetet om penge til en række særlige formål.
VIP
står for videnskabeligt personale
og dækker over professorer, docenter, lektorer, adjunkter,
eksterne lektorer, amanuenser, undervisningsassistenter og
kandidatstipendiater på den gamle ph.d.-ordning.
TAP
står for teknisk-administrativt personale
og dækker over sekretærer, bibliotekarer m.v., fotografer,
teknikere, edb-personale, av-personale og endelig,
telefonomstillingen, der alle er ansatte af fakultetet.
Desuden er vagtpersonale, betjente og medarbejderne på fakultetets sekretariat ansat af universitetet.
Studerende
omfatter almindelige studerende og de
forskerstuderende, der er ph.d.-studerende på den ny
ph.d.-ordning.
Humaniora
kalder HUMavisen som regel fakultetet, der helt
korrekt hedder Det Humanistiske Fakultet ofte blot
forkortet HF.
Dekanen
Dekanen er en lærer, som er valgt til at være
fakultetets leder. Den nuværende dekan er kunsthistoriker og
hedder André Wang Hansen.
Fakultetsrådet
Fakultetsrådet består af seks lærere, tre
studerende, tre personer fra det tekniske og administrative
personale, dekanen og to såkaldte eksterne medlemmer.
Fakultetsrådet er fakultetets øverste myndighed. Den ny
Universitetslov, som blev indført i 1993, gjorde dekanen til en
stærk leder, men her på fakultetet har man valgt
(fortsat) at lade Fakultetsrådet tage sig af fx ansættelser og
andet, som ifølge loven er dekanens område.
Repræsentantskabet
består af Fakultetsrådet, en lærerrepræsentant
fra alle cirka 30 institutter og centre, 10 studerende og 10
TAP'er. Repræsentantskabet kaldes sammen når fakultetet skal
lægge langsigtede planer og træffe store beslutninger. Formelt
set har Repræsentantskabet ingen myndighed, men dets afgørelser
bliver i realiteten altid respekteret.
Humrådet
er kælenavnet for Humanistisk Studenterråd, der
er paraply for fakultetets fagudvalg, og som har tre
repræsentanter i Fakultetsrådet.
Studiekontor og studievejledning
Alle fag har en lokal studievejleder. Desuden er
der ansat to studievejledere på fakultets-niveau, som kan
træffes i lokale 114, bygning 327. Fakultets-studievejlederne
udgør sammen med en række fuldmægtige og kontorassistenter
fakultetets Studiekontor (som i øvrigt bor sammen med
fakultetets sekretariat i stuen i bygning 328 (sydsiden af Nordre
Ringgade)).
Desuden har universitetet også et væsentlig større Studiekontor, der holder til på nordsiden af Nordre Ringgade med indgang fra Langelandsgade.
Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk