To mand frem for et fakultetsråd

Gymnasierektor og museumsmand kridter banen op til debat

Den ene er gymnasierektor og taler om almen dannelse, lærerkvalitet og pædagogik på universitetet. Den anden er museumsdirektør med tanker om fælleshumanistisk fodslag og udveksling af ideer. Anders Østergaard og Troels Andersen er nyslåede, eksterne medlemmer af fakultetsrådet med noget på hjerte.

-Gymnasiet leverer studerende til universitetet, der til gengæld forsyner ungdomsuddannelserne med arbejdskraft. Men hvilken uddannelse er det gymnasiet leverer, og hvilke kvalifikationer har en Cand. Mag. når han kommer ud på gymnasiet? Hvad forventer de to parter af hinanden? Hvilke kompetencer skal fremtidens gymnasielærere have? Den politiske debat vil jeg gerne deltage i.

Politisk debat

Ordene tilhører Anders Østergaard, rektor for Langkær Gymnasium og den ene af to nye ansigter udefra i fakultetsrådet. Han er en mand af mange ord, når det gælder forholdet mellem ungdomsuddannelser og universitet. Og han giver gerne sin mening til kende i en diskussion.

-Hvis jeg har en holdning til en sag, vil jeg naturligvis markere den. Det kan kun gavne debatten i fakultetsrådet.

Vil observere

Troels Andersen, direktør for Silkeborg Museum, vil også gerne bruge sin plads som ekstern repræsentant til at blande sig i debatten. Men indtil videre vil han først og fremmest obervere.

-Jeg vil lytte til diskussionerne, og hvis jeg har en særlig interesse eller baggrund for at blande mig i debatten, vil jeg da gøre det. Men jeg har ikke nogle snævre, faglige interesser at forsvare, og det tilfalder ikke mig at formulere fakultetes politik. Det lader jeg andre om, fastslår museumsmanden.

Godt rustet

Hans kollega fra den gymnasiale verden vil gerne have en debat om morgendagens studerende. De vil ifølge gymnasierektoren være vant til projektarbejde og ansvar, og han ønsker sig et universitet godt rustet til at tage imod dem.

-Er der for eksempel formuleret en universitets-pædagogik, så institutterne lever op til det krav om selvstændighed i uddannelsen? Jeg vil gerne have en universitetspædagogisk diskussion i gang, som vi kan lære af i de gymnasiale uddannelser,

IT og PC

En anden mærkesag for rektoren fra Langkær er IT-udviklingen.

-Der er et paradigmeskift på vej i uddannelsessystemet. Nye studerende på universiteterne vil være trænede PC-brugere, og for dem bliver computeren et uundværligt redskab i mange sammenhænge. Der må ikke være en diskrepans i de metodiske tilgange på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så den udvikling skal universiteterne følge med i, mener han.

De studerendes sag

Troels Andersen vil også følge visse sager med et vågent øje. Som repræsentant for museerne gælder det blandt andet bevarelsen af magisterkonferensen og udvidelsen af bachelor-uddannelserne. Og så er der de studerendes sag.

-De studerende er altid i fare for at blive ofre for kvantificeringen på universitetet, både i min egen studietid og i dag, beklager han, der har undervist studerende i perioder gennem 30 år.

Også Anders Østergaard beklager de studerendes vilkår. Deres mulighed for at blive hørt er ikke blevet bedre siden hans egen studietid i 70´erne, mener han, der selv tog en tørn med studenterpolitikken.

-Det gælder om at styrke demokrati-aspektet, at fremelske ansvarlighed og politisk dannelse blandt de unge, for det gør dem til bedre studerende, mener gymnasierektoren.

Brobygger

For Anders Østergaard er det oplagt at se uddannelse i et større perspektiv, der omfatter både folkeskoler, gymnasier og universiteter, og ønsket om at bygge bro mellem de forskellige trin på uddannelsesstigen hører til blandt hans hjertesager. En diskussion der har sin rette plads på de humanistiske fag.

-Centrale værdier som almen dannelse, menneskesyn og bevidsthedsdannelse hører naturligt hjemme på humaniora. Derfor vil de humanistiske fag være spydspids for udviklingen fremover, tror gymnasiemanden.

Større enheder

Troels Andersen erklærer sig enig med Anders Østergaard, når talen falder på humanistisk etik og bevidsthedssyn.

-Der er en vilje til at opfatte tingene i større enheder i den humanistiske tænkning. Den vilje må vi ikke give slip på, selvom det kan være svært at overføre holdninger til praksis. Vi skal have den utopi med i baghovedet og blive ved med at tro på, at de humanistiske videnskaber er forbundne, mener han.

Gavner debatten

Begge medlemmer føler sig kvalificerede til at sidde med ved bordet, men vil først bruge tid på at sætte sig ind i, hvordan et fakultetsråd fungerer. Ingen af dem ser deres rolle som eksternt medlem som en slags offentlighedens kontrollant. Tværtimod kan de som eksterne medlemmer se sagerne i et bredere perspektiv, der kan gavne debatten.

-En ekstern repræsentant er ikke involveret i fordelingen af midler, og det gør ham i stand til at se mere objektivt på tingene. Det har sine fordele for rådets arbejde, pointerer Troels Andersen, der vil nødig være tungen på vægtskålen i tilspidsede situationer.

De fælles mål

Selv har han en fortid i Det Humanistiske Forskningsråd og Statens Museumsråd, og det gav ham lærerige erfaringer med rådsarbejde. Her oplevede han hvordan de enkelte fags interesser blev sat til side til fordel for de fælles mål.

-Jeg ser fakultetsrådet som et af de få steder med mulighed for at udveksle ideer mellem de humanistiske fag, og de står stærkest, hvis de formår at være klare, entydige og samlede i et fælles vidensbegreb. Og selvom sagerne i rådet er specifikke kan jeg godt få øje på de store linier indimellem, slutter han.

Skr

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk