Artikel fra HUMavisen nr. 3, maj 1993

Fat et legat

Der skal penge til et studieophold i udlandet. HUMavisen giver sit bud på hvordan man får fat på et legat.

Et studieophold i udlandet kræver et stort forarbejde, og spørgsmålet om pengene slår til er altid en af bekymringerne. Men langt de fleste får finansieret deres ophold af flere forskellige pengekasser. Det kræver dog, at man ved hvor de er og hvordan man søger. Skoven af legater er slet ikke så mørk og mystisk som den ser ud.

Hvis du er med i et netværk følger der stort set altid penge med til at dække rejsen og de ekstra omkostninger, der følger med. Det gælder for eksempel ERASMUS, TEMPUS, LINGUA, COMETT og NORDPLUS m.fl. Det burde heller ikke volde problemer at få SUen med, når du på forhånd har fået bekræftet, at dit ophold kan meritoverføres.

Der følger som regel et godt stipendium med de såkaldte statsstipendier, og du kan også søge om et scholarship i udlandet.

Det Humanistiske Fakultet kan også hjælpe dig. De såkaldte FOA-midler giver støtte til alle udlandsophold, i første række dog de personer, der ikke får støtte fra et udvekslingsprogram, og støtten svarer typisk til den gængse ERASMUS-støtte. Det er altså ikke nødvendigt at være under et program for at kunne klare et udlandsophold økonomisk. Fakultetet har også en konto, der giver tilskud til specialeskrivendes rejseudgifter.

De respektive sekretariater, kontorer og vejledere kan guide dig gennem disse muligheder.

Legatjunglen

Til gengæld må du selv give dig i kast med at søge private legater, der kan supplere den offentlige støtte.

Der findes som bekendt en række bøger med spalte op og ned med fonde. Det største, tykkeste, bedste og dyreste (675 kr.) er Kraks Fonds- og Legatvejviser, der er en fortegnelse over mere end 10.000 registrerede danske fonde. Omkring hver femte støtter studerende.

Vejviseren har et glimrende register, hvor du kan blandt andet søge efter geografisk tilknytning, forældres erhverv, uddannelsesretning og uddannelsesinstitution. Både Statsbiblioteket og Hovedbiblioteket har bogen, men ikke til hjemlån, så sæt en eftermiddag af til at finde de 50 mest realistiske fonde.

Du kan også bede det private Legatsekretariat om en edb-udskrift på baggrund af personlige data. Det koster et par hundrede kroner. Ulempen er, at du ikke får det enkelte legats formål oplyst og får adresserne på flere hundrede "generelle" legater, som du uvægerligt vil spilde både tid, konvolutter og frimærker på at skrive til.

Ansøgningen

Du skal selvfølgelig lave en standardtekst til dine ansøgninger, men lad være med at sende 50 kopier afsted med fondets navn indføjet med håndskrift. Det giver sjældent bonus. Se på legatets formål og målret din ansøgning. Husk på, at du jo er i skarp konkurrence med ofte hundredvis af ansøgere. Der er derfor ingen grund til at søge et legat for sønderjyder, når du kommer fra Fredericia.

Koncentrer dig om de ti mest realistiske fonde og skriv en ansøgning, der stråler af engagement, vilje og energi. Dine sponsorer skal fornemme, at pengene bliver anvendt efter formålet og at du vil få en god oplevelse ud af dem. Du søger jo om penge, fordi du vil noget ekstraordinært, ikke fordi du skal have dækket dit overtræk i banken.

Derfor skal du også vise, at du har tænkt grundigt over sagen. Lav et velovervejet, rimeligt afbalanceret budget. Det kan give bagslag at overdrive udgifterne voldsomt, så din økonomi kommer til at ligne et sort hul. Fra sponsorernes side er der mere ide i at give dig 10.000 kroner, hvis du mangler 22.300 kroner end hvis du mangler 60.000 kroner. På den anden side kan du være sikker på, at du vil bruge flere penge på dit sociale liv end herhjemme.

Budgettet kan f.eks. indeholde rejseforsikring, indboforsikring, boligudgifter, rejseomkostninger (både dig og dit gods), studieafgifter, bøger, trykning af eventuel afhandling og leveomkostninger (mad, tøj, tidsskrifter, sport osv).

Ansøgningen må heller ikke være for lang. Sørg i alle tilfælde for, at det vigtigste kommer frem øverst på side 1, så du ikke bliver sorteret fra allerede der.

Skal du bruge et bestemt ansøgningsskema, giver længden sig selv, men hvis der er meget lidt plads til "beskrivelse af projektet", så kan du godt tillade dig at vedlægge et supplerende ark papir.

Bilagene

Sørg for at få et par anbefalinger fra dine venligste lærere. Dem kan du i øvrigt også bruge, når du søger om optagelse på et udenlandsk universitet, hvor du ikke er med i et netværk.

Eksamensbeviser (eller en eksamensudskrift fra Registraturen) hører også med. En del "gammeldags" legater ser også gerne, at du sender dit studentereksamensbevis med.

Din værdige økonomiske trang dokumenterer du med dine seneste årsopgørelser fra SU og skattevæsenet. Eventuelt også med dine forældres årsopgørelse.

Det gavner også sin ansøgning, hvis du har et papir på, hvor du skal hen, og at du er optaget. Hvis det ikke kan nås, så få det med i din anbefaling.

Timing

Mange legater skal søges i god tid, og andre har kun ansøgningsfrist een gang om året. Et af de større legater til studieophold i Storbritannien, Sophus Berendsen Rentokil Foundation, har ansøgningsfrist den 31. december for det akademiske år 1994/1995. Du skal altså i gang allerede nu med at kikke på legater, hvis du vil afsted efter sommerferien.

Regnskabets time

Alle de offentlige støttekilder forlanger et regnskab over dine udgifter, når du er kommet hjem. Det samme kan skattevæsenet finde på, hvis du har modtaget lige lovlig mange legater ved siden af. Rejselegater er kun skattefri, hvis har kan dokumentere, at du har haft udgifter for samme beløb. Husk derfor et bevis på dine udgifter til husleje, transport, rejse, studieafgifter osv. osv. - faktisk alting undtagen bon'er fra supermarkedet.

Læg også mærke til, at især den offentlige støtte ofte er øremærket til f.eks. rejseudgifter og ekstra leveomkostninger eller ikke må bruges til at betale studieafgifter. Det kan også være et argument, når du søger andre legater.

Flere fonde og legater forlanger en rapport efter opholdets afslutning, mens de færreste ønsker at se et regnskab.

Knud Højgaards Fond

Et af de største, danske legater, der støtter studierejser er Knud Højgaards Fond, der i 1992 uddelte 19 millioner kroner. Fonden støtter ofte et års studieophold i udlandet med 15.000-20.000 kroner, og næsten to tredjedele af den samlede legatsum gik i 1992 til netop rejselegater.

Ekspeditionstiden er lang, cirka 3-5 måneder, og der skal ansøges mindst 2 måneder før studieopholdet starter.

Du kan få et ansøgningsskema hos

2920 Charlottenlund

Telefon 31 63 14 28

Studierejselegater er skattefri, hvis legatet alene ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter. Du bør altså gemme kvitteringer for rejse, husleje m.v. Ved vurdering af, om legatet kun dækker rejse- og opholdsudgifter, kan statens takster for ophold i ind- og udland anses for retningsgivende. Almindelige legater til understøttelse og uddannelse i Danmark er som regel skattepligtige.

Dit SU-fribeløb forhøjes med legatets størrelse, hvis legatet er givet til uddannelsesformål. Du skal dog søge SUstyrelsen om forhøjelse af fribeløbet. Du skal medsende dokumentation på, hvilket formål legatet er givet til og at det indgår i din skattepligtige indkomst. Legater, der ikke er skattepligtige behøves du ikke informere SUstyrelsen om.

Fakultetet

Via fakultetet kan du få andel i de såkaldte FOA-midler (der tidligere hed DVU- og UA-midler). Fakultetets Internationale Udvalg uddeler hvert halve år en sum penge til de studerende, der rejser udenlands. Det er som regel en betingelse, at du ikke får ERASMUS-støtte samtidigt. Støttebeløbet varierer efter antallet af ansøgere. Alle ansøgere får samme sum per måneds udlandsophold. Tilskuddet ligger typisk på cirka 1.000-1.500 kr. per måned. Ansøgningsfrist for udlandsophold, der starter i efteråret 1994 vil være omkring 1. marts 1994. Fristen opslås i Information & debat. Henvendelse til Inge Østergaard Hansen på Fakultetssekretariatet.

Fakultetets Specialerejsekonto

Hvis dit udlandsophold er en del af din specialeskrivning, kan du søge fakultetets Specialerejsekonto. Du kan få tilskud til enhver type rejse eller rejser i forbindelse med din specialeskrivning, men kun een gang. Der gives støtte til rejseudgifter og ophold i størrelsesordenen 5.000-7.000 kr. (dog cirka det dobbelte til etnografistuderendes feltarbejde). Henvendelse til Inge Østergaard Hansen på Fakultetssekretariatet.

Statens Uddannelsesstøtte

Du kan som regel få din SU med til udlandet. Få pjecen SU til uddannelser i udlandet på Stipendiekontoret. Hvis du selv skal betale studieafgifter, kan du til visse uddannelser få støtte hertil i form af et supplerende stipendium, der i 1994 er på op til 1.360 skattefri kr. per måned.

Spørg på Stipendiekontoret eller hos SUstyrelsens udlandsafdeling (31 21 46 66).

ERASMUS og andre programmer

Omtalte vi i sidste nummer af HUMavisen. Henvendelse på Internationalt Sekretariat.

Statsstipendier og udenlandske scholarships

Der findes en del udvekslingsaftaler mellem Danmark og en række europæiske lande, Japan, Israel, Tyrkiet og Ægypten. Et såkaldt statsstipendium vil dække dine opholdsudgifter og studieafgifter. Stipendiet dækker som regel et akademisk år og stipendierne opslås i Information & Debat, de fleste i september måned.

Der findes adskillige udenlandske institutioner med adresse i Danmark, der kan støtte med scholarships eller på anden måde være behjælpelig. Det kan f.eks. være British Council (Storbritannien), Danmark-Amerika Fondet (USA), Fulbright Kommissionen (USA) eller Europakollegiet i Brügge. Betingelserne er forskellige og der er ofte en meget lang ansøgningsfrist, så det betaler at kontakte dem allerede nu.

Adresserne finder du i pjecen Studie- og praktikophold i udlandet, som du kan få på Studiekontoret.

Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk