| Seneste nyt | ||||
| Kalender |
| HUMavisen er fakultetsblad for Det Humanistiske Fakultet ved Aarhus Universitet. |
Opdateret: fredag, 19 januar 2001 |
I 1971 fandt man i Sarup på Fyn et sjældent fund fra den såkaldte bondestenalder, der sluttede for cirka 5200 år siden. I 13 år udgravede man de to såkaldte Sarupanlæg, der var befæstet med palisadehegn. Men Sarupanlæggene viser sig ikke at være en lokal høvdings borg, men tilsyneladende et midlertidig begravelsessted.
Det er Niels H. Andersen (Moesgård Museum), der har fundet frem til den nye forklaring, og som i denne sommer blev dr.phil. på sin afhandling om anlæggene. I sin afhandling forklarer han, hvordan de arkæologiske undersøgelser afslører, at befolkningen fra området mødtes til begravelsesritualer i Sarup, hvorefter de døde blev gravet op igen og flyttet til bopladsernes dysser eller jættestuer.
Disputatsen går også i dybden med de mange lignende anlæg af denne type, som findes i Europa.
Niels H. Andersen: The Sarup Enclosures (Sarup 1), Jutland Archaeological Society Publications XXXIII, 1, 404 sider, udgivet maj 1997, 348 kr., Aarhus Universitetsforlag.
Oversigt over omtalte disputatser
Denne artikel er sakset fra HUMavisen 18 september-oktober 1997
Henvendelser om indhold og problemer til humavis@hum.aau.dk