Fakta
Fredag den 8. september forsvarede lektor cand. mag. Inge
Merete Egedahl Degn (Aalborg Universitet) afhandlingen L'encre
du savant et le sang des martyrs. Mythes et fantasmes dans les
romans de Michel Tournier for den filosofiske doktorgrad her
på fakultetet.
Fakultetsrådet har konfereret Inge Degn doktorgraden den 25.
september.
Disputatsens emne er de seks romaner, Michel Tournier udgav i
perioden 1967-85; heraf foreligger på dansk den første, Fredag
eller ved Stillehavets yderste rand, 1980, den fjerde, Kasper,
Melchior & Baltasar, 1986 og den sidste, Gulddråben, 1987.
Som de fleste Tournierforskere har Inge Degn hæftet sig ved den
karakteristiske anvendelse af myten i forfatterskabet, som kobles
på 60'ernes samfundskritiske kontekst, der også indrømmede det
irrationelle en fornyet plads. Mytens berøringsflader mellem den
private og den kollektive sfære gør den velegnet som litterært
materiale i fremstillingen af aktuelle problemer, og Inge Degns
program går ud på at vise, hvorledes Tourniers myter
repræsenterer både hans fantasmer og bearbejdelsen af dem, mht.
såvel psykiske som sociale, kulturelle konflikter.
Inge Degn placerer sig konsekvent, og ensidigt, i en
psykoanalytisk forståelsesramme, inden for hvilken hun
fremsætter den tese, at der i Tourniers forfatterskab kan
aflæses en udvikling fra det materielt fikserede,
kvindelige-moderlige univers til det åndelige,
mandlige-faderlige – en udvikling fra regression til
sublimation i den kunstneriske skabelsesproces. Den annoncerede
sociale, kulturelle del af programmet tilmåles reelt kun en
yderst begrænset plads i behandlingen.
Indledningen springer pædagogisk vellykket in medias res med en
gennemgang af to noveller fra henholdsvis første og sidste del
af forfatterskabet. Herved føres læseren direkte til de
centrale problemstillinger og får demonstreret de
indfaldsvinkler, hvorfra den efterfølgendes værkanalyse skal
foretages. Sammenligningen fremhæver endvidere den postulerede
tematiske udvikling, de seks romanlæsninger skal efterprøve.
Perlaboration
Det teoretiske afsnit præsenterer begrebslige værktøjer
og opbygger led for led forståelsesrammen, først og fremmest
baseret på fransk forskning : dette gælder myteforskningen og
diskussionen af forholdet myte/psykoanalyse, myte/fantasme, hvor
et centralt begreb til forståelsen af Tourniers myteanvendelse
som udtryk for hans fantasmer er 'perlaboration'
(Durcharbeitung).
Inge Degn konstaterer, at Tourniers myter overvejende kan
henføres blandt oprindelsesmyterne og hans fantasmer viser sig
at kredse om faderskikkelser og et ødipalt kompleks. Den
bærende ide i de følgende seks romananalyser bliver da at
anskue udviklingen som overvindelsen af et ¯dipuskompleks,
hvorved den oprindelige myte - fra opgøret med faderen til en
tilslutning til mandlige, åndelige værdier - transformeres til
en moderne kulturmyte, som er bevidst om sine egne modsætninger.
Den væsentlige erkendende rolle i processen tilkommer
tegntyderen, kunstneren.
Det afgørende skifte sker efter den tredje roman, Les
MŽtŽores, 1975, som deler forfatterskabet i to
faser; de tre første romaners narcissistiske regression afløses
af frigørelsesprocessen i de tre sidste. De to faser subsumeres
under henholdsvis initiationsmyten og heltemyten og beskrives ved
hjælp af de i indledningen ekspliciterede initiations– og
heltemodeller.
Råber på modstand
Når Inge Degn (side 33) har sagt, at Tourniers værk
"råber på en psykoanalytisk orienteret tolkning",
fremgik det til gengæld af forsvarshandlingen, at hendes
disputats "råbte på indsigelse og modstand". Ud over
de officielle opponenter, professor dr. phil. Michel Olsen (RUC)
og lektor Vagn Outzen (Romansk), meldte sig ex auditorio det
tredje medlem af bedømmelsesudvalget, professor dr. phil. John
Pedersen (København), samt professor dr. phil. Morten Nøjgaard
(Odense) og ph.d.-studerende Martin Bruun Møller (Odense).
Indvendingerne gjaldt først afhandlingens stærkt reduktive,
centripetale udformning. Modsat almindelig disputatstradition (om
en sådan fortsat findes) rummer bogen for eksempel ingen
oversigt over Tournierforskningen og så at sige ingen diskussion
med tidligere behandlinger og alternative opfattelser.
Begrænsningen af tekstkorpus til de seks romaner og de to
nævnte noveller eliminerer drøftelse af den betydelige (og i de
seneste år) dominerende del af forfatterskabet, hvor Tournier
reflekterer kritisk over sit eget værk og kunstnerisk skabelse i
det hele taget med eksplicit stillingtagen til (og afstandtagen
fra) forklaringsmodeller som den marxistiske eller
psykoanalytiske! Herved underbelyses den status på et meget
højt bevidsthedsniveau disse meget specielle romaner har i
tidens filosofiske debat og litterære, konstruktivistiske
tradition.
Den 'bløde' teoridannelse fik også en hård medfart.
Indledningen dokumenterer velbevandrethed inden for fransk
myteteori og psykoanalyse, men den kompilatoriske promenade
gennem referencerne udstikker mere en baggrundshorisont end den
leverer præcise analytiske instrumenter, hvilket gav mange
sammenstød om verifikations- og definitionsproblemer under den
lange diskussion.
I overensstemmelse med Tourniers markante konstruktivisme kunne
handlingsreferaterne også have været strammet op mht.
strukturanalyse på bekostning af det forløbsmæssige.
Polemisk kan man sige, at disputatsen gennem sin lukkethed og
stærkt reduktive bestræbelse på mange måder minder om for
længe siden, for ganske nylig, hvor forfatterskaber med vold og
magt blev proppet i den freudianske vridemaskine.
Dristig læsning
Men det kan der altså også komme noget ud af. Når
svaghederne er påpeget, står vægtige træk tilbage. Efter Inge
Degns disputats må man sige, at "en psykoanalytisk
orienteret tolkning" af forfatterskabet har været savnet.
Ingen forskere har tidligere taget fantasmeproblematikken op til
nærmere behandling, og afhandlingen har gennem sin dristigt
gennemførte læsning blotlagt et mønster, gjort en række nye
iagttagelser og frembragt resultater, som vakte og fortsat vil
vække diskussion. Og det er ikke så dårligt af en disputats.
Et kommende nummer af 20. årgang af Romansk Instituts
tidsskrift (PrŽ)publications vil (på fransk) bringe
redigerede versioner af oppositionsindlæggene samt præses'
svar.
Billedtekst
Forsiden på Inge Degns disputats, der også er udkommet
i bogform, præges af dette billede af Abraham i færd med at
ofre sin søn Isak.
Ny serie i HUMavisen
Fremover vil HUMavisen præsentere en anmeldelse af de
doktorafhandlinger, som kommer til forsvar her på fakultetet.
Anmeldelserne vil typisk blive skrevet af en de officielle
opponenter, medlemmer af bedømmelsesudvalget eller andre, der
har været meget tæt på disputatsen.
Anmeldelserne vil også blive samlet særskilt på HUMavisens
hjemmeside på World Wide Web. Adressen står i kolofonen på
side 2.
Hvis intet andet er angivet først i artiklen er denne artikel
skrevet af HUMavisens redaktør, Svend Aage Mogensen. Spring
tilbage til HUMavisens hovedingang for at sende en e-mail til
ham.
Tilbage til
Tilbage til
Denne artikel blev offentliggjort i HUMavisen nr. 11, onsdag
22. november 1995 og samme dag gjort tilgængelig på
HUMavisen.net. Der kan være mindre forskelle i de to udgaver.