JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Læserbrev
Hvad Der Må Gøres!
Fakultetets tre store fag og Informations- og Medievidenskab frygter at næste års budget vil forfordele deres fag
Læserbrev til HUMavisen, 23-08-2000
Af Rolf Reitan, institutleder Nordisk Institut; Henrik Jørgensen, studieleder Nordisk Institut; Karl Heinz Westarp, institutleder Engelsk Institut; Michael Skovmand, studieleder Engelsk Institut; Anders Bøgh, institutleder Historisk Institut; Carsten Porskrog Rasmussen, studieleder Historisk Institut; Kim Halskov Madsen, institutleder Informations- og Medievidenskab; Frands Mortensen, studieleder Medievidenskab; Arne Kjær, studieleder Informationsvidenskab.
Repræsentantskabsmødet den 15. juni med påfølgende fakultetsrådsmøde den 19. juni førte til, at det omhyggeligt forberedte forslag til en ny nøgle til fordeling af undervisnings- og forskningsressourcer på Det Humanistiske Fakultet blev taget af bordet og sagen henvist til fornyet udvalgsbehandling. Det behøver principielt set ikke at bekymre os, men hvad der derimod må bekymre os dybt, er den mangel på forståelse for fakultetets reelle situation, som fortalerne for en afvisning af forslaget afslørede.
De besparelsesforanstaltninger, som blev iværksat i indeværende finansår for at rette op på Fakultetets katastrofale økonomiske situation, er af en sådan art, at man umuligt kan fortsætte på den måde.
De væsentligste besparelsestiltag var et næsten totalt stop for (gen)besættelse af faste lærerstillinger kombineret med en drastisk nedskæring på deltidslærerkontoen. Selv efter at der efterfølgende er tilført flere penge til deltidslærerkontoen betyder dette fx for faget engelsk, at man i efterårssemestret mister 180 undervisningstimer svarende til to læreres undervisning. Dette må jo så løses ved at øge holdstørrelser, reducere timetallet i visse discipliner og/eller få de øvrige lærere til at undervise mere med forudsigelige konsekvenser for de faste læreres forskningsindsats.
Helt håndfast betyder det, at hver af de tilbageværende lærere i gennemsnit skal producere 8,5% flere studenterårsværk (STÅ) - fra 13 til 14,11 STÅ pr. år (med den urealistiske forudsætning, at STÅ-produktionen fremover er uændret).
Drastiske forringelser
På fakultetets tre største fag er der, eller vil der blive gennemført drastiske forringelser for lærere og studerende som følge af denne situation.
Det kan vi måske leve med i en kort overgangsperiode, men vi kan ikke leve med, at det nuværende system skal fortsætte i flere år: At stillinger, som bliver ledige pga. naturlig afgang, kompenseres med 64% af det antal undervisningstimer, som den faste lærer præsterede, og at man får forholdsvis færre og færre undervisningsressourcer, jo flere studenter der tager eksamen.
En opretning af fakultetets økonomi må ske via en reduktion af antallet af fastansatte på de allerfleste fag kombineret med en målsætning om, at 'manglende' faste lærere kompenseres fuldt ud via bevillinger til ansættelse af deltidslærere. Dertil må der etableres en 'målsituation' for antallet af faste lærere på de enkelte fag, for at begrænse de skadevirkninger, der opstår, når reduktionen i antallet af faste lærere skal ske ved naturlig afgang.
Tre udveje
For at en sådan løsning kan blive langtidsholdbar, må der samtidig tages hånd om det grundlæggende strukturelle problem i fakultetets økonomi: Der er alt for mange enheder på fakultetet, som ikke p.t. er i stand til at finansiere sig selv ved hjælp af STÅ-indtægter og forholdsmæssig andel i fakultetets basisbevilling.
Dette problem findes der tre mulige løsninger på:
1) nedlæggelse af nogle af de mindste og mest underskudsgivende enheder,
2) reduktion af mellemstore fags ressourceforbrug, så de bliver selvfinansierende/overskudsgivende og
3) en fortsat/værre udnyttelse af de store fag samt informations- og medievidenskab.
(Næsten) alle synes at være enige om, at den brede fagvifte ved dette fakultet er en styrke, som det gælder om at fastholde, hvorfor mulighed 1) stort set må udelukkes. Yderligere besparelser på de store fag kan kun gennemføres ved enten at forringe undervisningen drastisk i retning af auditorieforelæsninger og udenadslært pensum frem for dialog, stoffordybelse og selvstændigt arbejde, eller ved mere eller mindre at afskaffe forskningen på disse institutter.
Så store ofre er de store fag ikke parate til at bringe, for at andre fag kan opretholde en højere 'levestandard'.
Kvæler guldægget
Dertil kommer, at de store fag samt Informations- og Medievidenskab befinder sig i en stærkt skærpet konkurrencesituation, efter at der er etableret nye studier i dansk, historie, engelsk og IT i det sydlige Jylland samtidig med, at de ungdomsårgange, der konkurreres om, bliver mindre.
Vor konkurrenceevne er allerede betænkeligt forringet af de nedskæringer, der har fundet sted. En fortsættelse af det nuværende system eller yderligere udsultning vil simpelthen betyde, at fakultetet kvæler de høns, der lægger guldæg.
Enhver kan forestille sig konsekvenserne af en situation, hvor det måtte blive alment kendt, at uddannelserne i vore fag i Århus er ringere end andre steder.
Mellemstore fag må trække
Der er altså kun én vej ud af disse problemer: at de mellemstore fag kommer til at trække en større del af deres eget og vort fælles læs. Dette er simpelthen forudsætningen for, at det kan lade sig gøre at opretholde den brede fagvifte og dermed fakultetets status som det ene af to nogenlunde komplette humanistiske fakulteter i dette land.
Det forslag til ressourcefordelingsnøgle, som blev sendt til fornyet udvalgsbehandling, opererede med den forudsætning, at fakultetet p.t. i gennemsnit har råd til at stille et lærerårsværk til rådighed pr. 11 indtjente STÅ, hvoraf 80% indtjenes ved hjælp af faste lærere, 20% ved hjælp af deltidslærere (3.243,75 STÅ/295,75 lærerårsværk, heraf 236,6 VIP (80%) + 59,2 DVIP-årsværk (20%)).
De hårde facts
Vores erfaringer tyder på, at den hidtidige overgrænse på 13 STÅ pr. undervisningsårsværk ikke lader sig overskride uden alvorlige skadevirkninger for undervisningen/lærernes arbejdsforhold. Hvis man også fastsætter en undergrænse på 8 eller 10 STÅ pr. undervisningsårsværk for de mindste fag, lader det sig let gøre at beregne, hvilke fag der skal producere gennemsnittet og dermed blive selvfinansierende, og hvilke fag der skal producere mere eller mindre, mens de tre store fag kan bidrage med en indtjening på ca. 150 STÅ eller ca. 3,8 millioner kr. ved de nuværende STÅ-takster til opretholdelse af de mindste fag (18,1% af de store fags samlede STÅ-indtjening).
Hertil kommer, at de store fag er tæt på allerede at være nede på en fastlærerdækning på 80% af STÅ-indtjeningen, hvorfor de kommer til at påtage sig en broderpart af de nødvendige besparelser.
Situationen kan yderligere sættes i relief af, at Informations- og Medievidenskab p.t. bidrager til andre fag med en STÅ-indtjening på ca. 4,5 millioner kr.
Dette er de hårde facts!
Det er således bydende nødvendigt, at et flertal i fakultetsrådet påtager sig ansvaret for at gennemføre en løsning, der tager hensyn hertil, hvis man fortsat vil kunne finansiere et fakultet med en så bred fagvifte som den nuværende.
Det er også bydende nødvendigt, at løsningen bliver fundet i god tid inden næste finansår.
Relevante links
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007