JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Hele Danmarks humanistiske forskningscenter
Direktør Birgitte Possing understregede på Fuglsø-mødet at Danmarks Humanistiske Forskningscenter er et nationalt instrument og inviterede straks fakultetets forskere til at spille med
20. november 2000
Uddrag af Birgitte Possings oplæg ved Fuglsø-seminaret 13. november 2000
–Formålet med Danmarks Humanistiske Forskningscenter er jo det dobbelte, på den ene side at skabe arbejdsro og koncentration - og på den anden side at give plads til impuls, inspiration - og diskussion.
–Mere konkret betyder det, at vi for det første skal skabe rammer for, at udvalgte forskere i et år ad gangen kan få fuldstændig - og legitim ro til deres forskning og dermed råde bod på, at forskningen i den daglige praksis ofte er klemt af enten undervisning, administration, vejledning, formidling - eller simpelthen mangel på løn. Målet er skaberværket, uanset om det bliver begyndt, tager form eller bliver afsluttet inden for dette år.
–Vi skal for det andet skabe rammer for, at forskere kan komme ud af de vante miljøer og ind i et helt andet fagligt og gerne lærd miljø, hvor man kan finde uforudsigelig inspiration på højt niveau blandt forskningskolleger med andre specialer end ens egne. Målet er at gøre ‘lærdommen flytbar og omsættelig’, som allerede renæssancemennesket Erasmus af Rotterdam formulerede det.
–Vi skal for det tredje skabe rammer for en samtale og kommunikation på tværs af den stærke specialisering af fagene. På tværs af den mangfoldighed af humanistiske og teologiske fag, der med en detalje- og vidensrigdom uden sidestykke har udviklet sig gennem flere århundreder - både på universiteterne og på kulturens sektorforskningsinstitutioner
–Vi skal fortsætte den diskussion, der er begyndt andre steder om en mulig sammentænkning af enheden i videnskaberne - på tværs af sprog- og litteraturfagene, af de æstetisk-musiske fag, de historiske, de antropologiske og de arkæologiske, de klassiske og de teologiske fag. Og måske ligefrem på tværs af humaniora og naturvidenskab - hvorfor ikke?
–Målet er at afsøge og udfolde dén ’Tanke-kraft’, der trods alt er den samme i alle videnskaber trods den ’fremadskridende Specialisering’, som filosoffen Harald Høffding allerede i 1887 bekymrede sig om.
–Vi skal for det fjerde synliggøre dén kraft og det overskud, der ligger i humaniora og kulturforskning. Nu vil nogen måske undre sig, fordi man ikke plejer at tale om overskud, når det gælder det humanistiske og det kulturelle felt. Tværtimod har der længe og især i 1990’erne været talt om humanioras ubetydelighed og nyttesløshed - i hvert fald målt i forhold til bruttonationalproduktet. Man møder i hele samfundet en forestilling om, at forskning kun har noget at gøre med hvide kitler, laboratorier og teknologi. Analyseinstitut for Forskning dokumenterede i en rapport i 1998, at folk i almindelighed kun for 4 %’s vedkommende tænkte på humanistisk forskning, når de blev spurgt om videnskabens vigtigste opgaver. Den opfattelse er også ofte gået igen i de overordnede myndigheders opfattelser. Men humaniora har jo et overskud, der gør den nyttig som videnskab. Et overskud som dén videnskab, der kan levere den kritiske omtanke i et livsdueligt samfunds samvittighed. Og heldigvis ser vi nu, - bl.a. med forskningsministerens bevilling til dette Center - hvad der af professor Kirsten Hastrup er blevet kaldt ‘en lykkeligere tendens i forskningspolitiske sammenhænge, hvor der gøres plads til den ‘u-nyttige’ humanistiske forskning’.
Kan ikke løse kriserne
–Målet for Centret er med andre ord, at give sit bidrag til at få humaniora genplaceret som nyttig og betydningsfuld i både offentlighedens og myndighedernes bevidsthed. Initiativet til dette må jo komme fra egne rækker.
–Men det er også vigtigt at understrege, at Centret hverken kan eller skal løse hele humanioras krise. Vi lægger op til at være en lille, nem flytbar institution, der kan supplere, understøtte de store institutioner – og måske også bide dem/jer lidt i haserne!
Ro, rammer og initiativ
–Hovedopgaverne i de kommende år bliver altså:
- at skabe rammer for ro
- at skabe rammer for forskere, så de kommer ud af vante miljøer eet år ad gangen
- at skabe rammer for samtale på tværs af faglig ekspertise inden for humaniora, teologi og kulturforskning (det, som jeg kalder ’de kulturarvsforvaltende’ institutioner)
- at synliggøre humanioras kraft og overskud
- at tage initiativer til dét, som universiteter og kulturforskningsinstitutioner ikke har mulighed for (d.v.s. det er IKKE at gå disse i bedene)
Midlerne
–Hvilke midler har vi så til rådighed?
–Vi kan stille de højeste krav til kvaliteten af arbejdet - og at give det tid, ro og ikke mindst begejstring til at udfolde sig. Kriterierne for valg af stipendiaterne til både det første og de senere årlige hold er: at pege på nogle af de bedste danske og udenlandske ansøgere, der arbejder med originale og nytænkende projekter. Det lyder elitært - og det er det også.
–Vi skal vælge en sammensætning af det årlige stipendiathold, så et bredt felt af fagområder er repræsenteret, en geografisk spredning i forskernes herkomst, heri ca. en tredjedel fra udlandet, en aldersspredning, så alle ikke tænker i samme generationsbaner. Og endelig en ordentlig fordeling af kønnene.
–Vi skal stimulere de etablerede danske forskersamfund, måske også ved at rejse en diskussion om humaniora og naturvidenskab – og i hvert fald ved at gøre området mere synligt i ’almenheden’: Vi må gerne vække støj, få ringene til at brede sig i vandet - endnu længere end dem, som de udvalgte stipendiater ved deres tilbagevenden til deres hjemlige institutioner, hvis de har sådan nogle - vil kunne skubbe til. Denne støj kan vi ikke vække alene.
–Og vi skal fordele budgetmidlerne sådan, at vi på en periode på 4 år får ca. 50 stipendiater gennem Centret, og at vi samtidigt reserverer midler til at afholde tværdisciplinære humanistiske seminarer på landsplan.
Initiativerne
–Der vil derfor fra Centrets side blive taget initiativ til:
- uformelle, mindre kollokvier her på stedet - i år med særlig fokus på en diskussion af den mulige metodiske enhed mellem fag og projekter,
- at indbyde yngre forskerrekrutter for at også disse kan komme i samtale med Centret via seminarer,
- at indgå i nært samarbejde med universitetsfakulteterne såvel som med forskerne og forskningsafdelingerne på de kulturinstitutioner, der bærer kulturarven, f.eks. om afholdelse af seminarer og møder. Der er indgået en aftale om regnskabs- og personalemæssige ydelser fra Københavns Universitet – og der er indgået en favorabel låneaftale med Det kongelige Bibliotek,
- større konferencer, afholdt på institutioner rundt om i landet med inviterede gæsteforskere og -forelæsere fra Danmark og udlandet
- at hente inspiration fra og indlede samarbejde med lignende centre i Australien, Tyskland, Frankrig, Holland og USA
–Der vil sikkert vise sig flere muligheder. Succeskriterierne er den svære dobbelthed: At sikre roen - og at sørge for, at det ikke kommer til at gå stille af!
Den fysiske placering
–Den fysiske placering har været meget omdiskuteret – som I ved. Det har været væsentligt for både bestyrelsen og mig at markere, at Centret er nationalt – og derfor ikke i sin substantielle styring underlagt én enkelt større forskningsinstitution. Centret er en selvstændig institution, der refererer direkte til forskningsministeren. Bevillingen er udmøntet af Statens Humanistiske Forskningsråd.
–Det har også været væsentligt at markere, at Centret skal huse forskning inden for de traditionelle universitetsfag såvel i vor kulturarv, dvs. være med til at øge mobilitet og samtale mellem universitetsforskere og kulturforskere.
–Centret skal jo ligge et sted – og det skal ifølge rammebevillingen være knyttet til en institution under universitetslovens § 12. Valget faldt på Københavns Universitet efter at have forhandlet både med Københavns Universitet og Handelshøjskolen i København.
–Der er i mine øjne fordele ved at lægge Centret i København. Det er Danmarks hovedstad, og vi giver derved det signal, at Centret er og skal være landsdækkende. Det kommer således også til at ligge nær på store samlinger i Statens Arkiver, Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet, Det kongelige Bibliotek og andre institutioner, der forvalter vor kulturarv. Ulempen er naturligvis, at det samtidigt ligger fjernere fra andre museer og eventuelle lokalsamlinger.
–Ulempen er desuden boliger for tilrejsende forskere: Det er vanskeligt at skaffe gæsteboliger i København.
–Men valget faldt på et baghus fra 1795 midt i København: Vimmelskaftet 41A – væk fra Strøgets larm og støj. Bygningen har sjæl og er bygget om – også til formålet i sidste øjeblik: Store, lyse rum, ingen individuelle kontorer. Arbejdsstationer med alt hvad hjertet begærer. Telefoner adskilt fra arbejdspladserne. Gode muligheder for samarbejde og fælles samtale. Ingen røg i dagtimerne.
Og frem for alt: Sjæl!
Logo
–Det har vores logo også:
–En rund dims, der snor og åbner sig ud mod navnet Danmarks Humanistiske Forskningscenter.
–Hvad er det egentligt? En vindeltrappe, set oppefra, badevand, der løber ud af karret - eller en tornado, der farer over landskabet? Der er frit slag for fantasien - og fantasien skal vi aldrig sætte grænser for på Centret. Mine og designeren Mia Okkels’s tanker bag logoet er, at det skal signalere en dobbeltmanøvre: Dels en bevægelse indad - som sneglen, der ruller sig sammen - indad mod ro, fordybelse, koncentration - og tid til omtanke. Dels skal det signalere en bevægelse, der går udad - som en spiral, der folder sig ud - en strømning, der breder sig som ringe i vandet og åbner sig mod verden. Som noget, der skaber røre, - forhåbentligt ikke tumult, men gerne noget, der vækker uro og sætter gæring i gang, både i forskersamfundene og i det, man plejer at kalde almenheden.
–Tak.
Danmarks Humanistiske Forskningscenters hjemmeside:
Voksende antenner
"Det egentlige har for mig været, at der i udpræget grad er behov for nogle forskningsmiljøer, der er i stand til at forene på den ene side fordybelsen i det fagligt snævre og på den anden at lægge vægt på den meget store kvalitet, at man fordi man er sammen er i stand til at lade sine antenner vokse. At lade sine antenner vokse i forhold til sine nabodiscipliner, lade sine antenner vokse i forhold til det at få ting til at spille bedre sammen, i hvert fald forståelsesmæssigt, selv om det er meget specifik forskning, man beskæftiger sig med på det enkelte område – og det tror jeg samfundet har utroligt stor brug for."
Forskningsminister Birthe Weiss om Danmarks Humanistiske Forskningscenter, 29. september 2000.
Nyt navn
Først skulle centeret hedde Dansk Humanistisk Forskningscenter, men det blev hurtigt ændret.
–Jeg foreslog at navnet blev ændret til Danmarks Humanistiske Forskningscenter, forklarer Birgitte Possing.
–Centret er jo ikke kun for danskere. Men det er placeret i Danmark, det er nationalt orienteret og der er betalt af den danske stat. Derfor hele Danmarks forskningscenter.
Seminarer og konferencer
Danmarks Humanistiske Forskningscenter indkalder en gang om året forslag til tværdisciplinære seminarer og konferencer i centerets regi. Opslaget finder sted i slutningen af november med deadline for indlevering af forslag 1. marts. Tilsagn eller afslag vil blive meddelt 1. maj.
Især ph.d.-studerende og post docs opfordres til at stille forslag om seminarer, der kan fremme tværfagligheden og samarbejdet indenfor humaniora. Centeret har mulighed for i kortere perioder at finansiere forslagsstillernes planlægning. Planlægning af seminarer og konferencer sker i samarbejde med centerets personale.
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007