JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Resumé af Fuglsø-seminaret
HUMavisens resumé af seminaret 13.-14. november
20. november 2000
Sidenumre henviser til den trykte udgave af HUMavisen 32
Danmarks Humanistiske Forskningscenter
Direktør Birgitte Possing understregede at centeret er et nationalt forskningscenter, ikke et københavnsk, og at en nær kontakt til basisforskningen måtte være udgangspunktet. Det eksemplificerede hun bl.a. med at centeret vil skabe forskernetværk og ved at annoncere en invitation til at komme med emner til seminarer og konferencer ved centeret. Opslagene kan ses på centerets nye hjemmeside på www.humanities.dk.
Henrik Kaare Nielsen (Æstetik & Kultur) foreslog at netværkene skulle sprede sig ud over centerets kreds og at man også kunne etablere et virtuelt forskningscenter.
Ton Otto (Etnografi) understregede at man bør begynde på institut-niveau, når man vil forbedre forholdene for forskningen.
Possing fortalte at centeret skal være en ’nem, flytbar institution’, men hun havde dog ikke planlagt at det rent fysisk skulle flytte i løbet af den foreløbigt fireårige levetid.
Læs også: Uddrag af Birgitte Possings oplæg, siderne 6-8.
Uddannelse og frafald
Frafald er ikke bare frafald og frafald er ikke lig spild, fortalte Lis Møller som konklusion på frafaldsundersøgelsen fra Litteraturhistorie, hvor man har telefoninterviewet 105 ud af 129 studerende på årgang 96–98.
De litteraturhistoriestuderende kommer primært af interesse for litteratur, og der er intet klart erhvervssigte med uddannelse. Det sidste får betydning i løbet af studiet: Halvdelen af de frafaldne siger frafaldet skyldtes beskæftigelsesudsigterne. Næsten lige så mange forlader studiet pga. det faglige indhold.
De ’frafaldne’ deler sig i to grupper: en gruppe der forlader studiet inden et år og eventuelt skifter til andre, ikke-beslægtede fag; og en gruppe der forlader faget senere i studiet og typisk skifter til et beslægtet fag.
Der er altså en gruppe, der har ’valgt forkert’ og en gruppe, der ’bygger videre’. Blandt de sidstnævnte er der i flere tilfælde tale om en bevidst strategi.
På Litteraturhistorie er man nu i færd med at forbedre studieinformationen for at give de nye studerende mere realistiske forventninger, man formidler kurser i tysk og fransk, man vil forbedre vejledningen, bl.a. med fælles minimumskrav til skriftlige opgaver, og man vil forbedre informationen om – og kontakten til – arbejdsmarkedet via praktikplads-ordninger og dimittend-database m.m.
Jesper Brunholm (Humrådet) refererede Studenterrådets frafaldsundersøgelse, der viser at de væsentligste årsager til frafald, rent statistisk, er at faget ikke er første prioritet og at den studerende har en hf-eksamen bag sig. Dernæst kommer ’det faglige miljø’. Halvdelen af de frafaldne beskrives som velfungerende studieskiftere.
Jacob Svane (Humrådet) slog på den baggrund til lyd for at fakultetet bør satse på at øge kvaliteten af det faglige miljø og uddannelsernes indhold.
Se også:
Fakultetets web-sider om kvalitet i undervisningen, opgave- og specialeskrivning og frafald – herunder frafaldsrapporterne – på www.hum.au.dk/fak/studier/kvalitetsudvikling.htm
Jacob Svanes oplæg på siderne 9-10
De kommende studerende
Rektor på Langkær Gymnasium, Anders Østergård, der også er eksternt medlem af Fakultetsrådet, fortalte bl.a. om gymnasiets overgang til helhedsskolen, sådan som det er fastsat i en ny gymnasiebekendtgørelse fra 1999.
Dagens elever opfatter gymnasiet som et være- og lærested og ser på lærerne som service-personer. Kombineret med indførslen af helhedsskolen er kravet til morgendagens gymnasielærer først og fremmest samarbejdsevner, en kompetence som Anders Østergård vurderer vil veje tungere end de egentlige snævre, faglige kvalifikationer, når han skal ansætte nye medarbejdere.
Anders Østergård anbefalede at de kommende nye studerende hurtigt kommer ind til kernen af deres studium og at de møder forskellige lærerroller. Han anbefalede også praktikperioder, og her vil Langkær Gymnasium gerne spille med.
På Langkær får alle elever et pc-kørekort i løbet af de første måneder, alle bruger First Class kommunikationssystemet og i år er fem procent af al undervisning netbaseret. Det forventer Østergård stiger til ti procent næste år.
Se også:
Langkær Gymnasiums hjemmeside: www.langkaer.dk
Rapporter fra Langkær Gymnasium om Udvikling af skoleeksempler i brug af informationsteknologi og Det virtuelle lærings- og efteruddannelseshus – DVH kan findes på www.ctu.dk
IKT-satsningen
Svend Aage Mogensen (Fakultetssekretariatet) fortalte om fakultetets IKT-satsning i år 2000. Dekanen har netop nedsat en IKT-referencegruppe med prodekanen som formand, der skal koordinere alle IT-relaterede initiativer og rådgive dekanatet.
Det er i løbet af året blevet klart at for at udnytte (de knappe) ressourcer optimalt, er implementering af IKT primært et organisatorisk projekt.
Et analyseprojekt har vist at lærerne især gerne vil lære at lave hjemmesider og blive indført i IKT-relateret pædagogisk metode.
Skulle alle uddannelsesønsker imødekommes, vil det koste fakultetet skønsmæssigt 15 mio. kr.
Referencegruppen skal arbejde med at formulere visioner og politikker for IKT-strategien, som skal understøtte strategierne inden for forskning og uddannelse.
Konkret forventes First Class-projektet at fortsætte i år 2001 og udvides i det omfang der er personale til at levere service og support.
Blandt de øvrige initiativer er etableringen af en database-server, e-post-politik, kurser i PowerPoint og hjemmesideredigering og endelig en systematiseret mulighed for at udgive forskningspublikationer på web.
Se også: Fakultetets web-side om IKT-satsningen, inklusive tre rapporter fra analyseprojektet på www.hum.au.dk/fak/ikt/
Forskningsevaluering
Else Roesdahl (Middelalderarkæologi) fortalte om de arkæologiske fags forskningsevaluering. Fagene havde udviklet et enkelt rapporteringsskema, hvor man bl.a. skulle vurdere vigtigheden af sine publikationer på en skala fra en til tre stjerner.
Arbejdet havde bl.a. vist at relativt mange forskningspublikationer er opstået på baggrund af eksterne ønsker – en slags ’bestillingsarbejde’ – i forhold til udgivelser ’af egen drift’.
Arbejdet havde også afsløret forskellige fagtraditioner for hvordan man vægter forskellige typer publicering og disse forskelle træder også tydeligt frem i universitetets officielle årsberetning.
Roesdahl konkluderede at evalueringen var et egnet grundlag til at diskutere (betingelserne for) forskningen, og dekanen fortalte at fakultetet nu vil gå videre med arbejdet ved at tilpasse skemaerne og tilbyde konceptet til fakultetets øvrige fag.
Elin Andersen (Dramaturgi) fortalte om en intern forskningsevaluering på Dramaturgi, der bestod i at man evaluerede / kritiserede hinandens artikler fra et jubilæumsskrift. Det var i flere tilfælde yngre kolleger der evaluerede ældre. Faget havde også inddraget norske kolleger, og senest har faget taget initiativ til en seminarrække med forskere fra andre fag.
Center for Kulturforskning
En arbejdsgruppe har i en rapport om CfKs fremtid, angivet tre muligheder: 1. nedlæggelse af sparehensyn, 2. fortsættelse som forsker-refugium eller 3. en revitalisering.
Der kom ikke nogen entydig afklaring på mødet, men der kom dog en række forslag, bl.a. om at centeret kunne udgøre det fysiske hjemsted for de mange, mindre tværfaglige centre, som fakultetet huser.
Flere talte for at det egentlige spørgsmål er hvordan fakultetet forbedrer forholdene for forskningen, og at CfK bør ses som en del af denne politik.
Arbejdsgruppen understregede at CfK i en ny form skal opleves som et tilskud, ikke som dræn, sådan som nogle institutters repræsentanter gav udtryk for at det er blevet oplevet som.
Dekanen roste rapporten og noterede sig at debatten havde inddraget hele fakultetets struktur, hvorfor det var svært at give egentlig konklusion, ud over at ingen havde talt for refugie-modellen.
Hun henviste til den kommende husleje-betaling, der vil sætte en anden (højere) pris på drift af CfK end den nuværende.
Dekanen anbefalede til det videre arbejde at fakultetet inddrager forholdet til Danmarks Humanistiske Forskningscenter, ideen om forskerskoler og forskernetværk og at man laver flere forskellige modeller for en videreførsel og nævnte som et konkret eksempel at CfKs skriftserie kunne omdannes til en fakultær skriftserie.
–CfK har været et meget vigtigt islæt, og den investering må ikke gå tabt, sluttede dekanen.
Fakultetets struktur
Se dekanens oplæg på side 4-5.
I den efterfølgende diskussion blev dekanen opfordret til at lave en køreplan for debatmøder, udvalgsrapporter og konkret implementering af eventuelle forandringer.
Der var desuden opfordringer til at etablere et decideret forskningssekretariat, og det mente dekanen kunne være en mulighed, når en rationalisering havde frigjort ressourcer. Dekanen forudså også en ny udvalgsstruktur, hvor fx Forskningsudvalget mere dybdegående beskæftigede sig med forskning osv.
Dekanen lagde op til at de nuværende (og kommende) fællesskaber i form af fagligt slægtskab og fysiske rammer kunne være udgangspunkt for at etablere større administrative enheder.
Denne tanke blev grebet med et forslag om at fagene allerede nu kunne gå sammen i de eksisterende bygnings-fællesskaber og se på hvilke undervisningssamarbejder der kunne realiseres umiddelbart.
Referencer
Program for seminaret: www.hum.au.dk/fak/repskab/001113/program.htm
slam
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007