JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Kvalitet versus kvantitet
Stop klynkeriet og stop den onde cirkel ved at gøre god undervisning endnu bedre, lød rådet fra de studerendes Jacob Svane på Fuglsø-seminaret
20. november 2000
Historiestuderende Jacob Svanes mundtlige oplæg til Fuglsø-seminaret, 13. november 2000
–Det er jo ikke første gang debatten om kvalitet vs. kvantitet i de humanistiske uddannelser er på dagsordenen, og det er også godt – om end tankevækkende.
–Jeg vil derfor gerne begynde med at motivere, hvorfor debatten dukker op igen og igen;
–For det første er det interessant for os som studerende for at deltage i arbejdet med at bevare eller forbedre niveauet i vore uddannelser.
–For det andet pga. de økonomiske betingelser for fakultetet - at vi får vores bevillinger igennem STÅ-produktionen, der igen hænger sammen med kvaliteten i uddannelserne.
–Og endelig for det tredje fordi der er offentligt politisk fokus på emnet, da frafald er et samfundsøkonomisk problem.
Ikke enten-eller
–Under alle omstændigheder er det vigtigt at tage diskussionen jævnligt, selvom der ikke findes nogen løsning eller noget svar, men kun en proces.
–Det er også vigtigt at understrege, at det ikke er et enten-eller spørgsmål. Kvalitet og kvantitet udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Man kan sagtens have en kvalitetsuddannelse med et stort optag, selvom det kan se svært ud i den nuværende situation. Det gælder blot om at udvikle den enkelte uddannelse så den passer til de mange studerende. Ja, på visse af de helt små fag kan det vel endda være et enormt plus at få flere eller ligefrem at få nogle studerende.
Miljøkrise
–Studenterrådets frafaldsundersøgelse viser, at kvaliteten i den enkelte uddannelse og det faglige miljø er yderst væsentlige både for frafaldet og for gennemførselsprocenten. Det er en interessant pointe. For hvis øget kvalitet i uddannelsen og et bedre fagligt miljø kan forøge gennemførselsprocenten, kan det være vejen ud af den økonomiske krise.
–Den dårlige økonomi har betydet, at der skæres i undervisning og vejledning, hvilket igen har betydet dårligere undervisning og fagligt miljø. Det har medført øget frafald og lavere gennemførselsprocent og dermed endnu dårligere økonomi. Og så er den onde cirkel sluttet.
Kvantitativ tænkning
–Det Humanistiske Fakultet har i tidligere år hovedsageligt kun tænkt kvantitet, og derfor er kvaliteten faldet. Det er derfor, man ser et øget optag betyder faldende STÅ-produktion.
–Der er altså brug for større kvalitet i vores uddannelser. Hvad indebærer så det? Godt fagligt og socialt miljø, engagement og visioner fra forskerne og underviserne, der kan smitte af på de studerende, inspirerende undervisning og realistiske krav. Alt sammen elementer, der får den studerende til at føle sig godt fagligt integreret og motiveret i sit studium.
–Endelig viser frafaldsrapporten klart og tydeligt, at hvis ikke man kommer til at beskæftige sig med kernen i faget på 1. år, så medfører det øget frafald, samt større utilfredshed blandt de studerende, der bliver på faget. Udelukkende redskabsfag og videnskabsteori duer ikke, og her er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være forskel på, hvad der opfattes som redskabsfag.
–Det, der for underviseren og forskeren måske er kernen i faget, kan virke irrelevant, umotiverende eller i værste fald ligefrem kedeligt for den studerende, som kan have svært ved at se den dybere mening med galskaben.
–Det kan derfor anspore til frafald eller forsinkelse, og bør tages yderst alvorligt. Det kan af grundfagsstatistikken (udleveret som bilag ved repræsentantskabsmødet, red.) ses, at der er helt ekstreme problemer med gennemførselsprocenten på grundfaget. Det vil jeg vende tilbage til senere.
Instruktorundervisning
–Man må i alt dette betænke, at universitetet i dag får et andet råmateriale, dvs. anderledes studerende end for 25 år siden. Det er væsentligt, fordi de nye studerende kommer med nogle bestemte forventninger om deres fag, og hvad det vil sige at studere. Disse forventninger ligger bare ofte for langt fra virkeligheden.
–Det er derfor klart, at den introduktion de nye studerende får til deres fag er af afgørende betydning for deres fremtidige studium. Så det var måske en ide at satse noget mere på instruktorundervisning, fx som introduktion til faget og det at studere generelt, som supplement til ordinær undervisning (forelæsninger), som opsamling overfor fagligt eller socialt svage studerende eller som konkret målrettet mod eksamen. Erfaringer viser, at det er pengene værd, men det må ikke erstatte reel undervisning, da det jo igen vil medføre et fald i uddannelsens kvalitet.
Endnu højere kvalitet
–At sænke kravene for at forøge gennemførselsprocenten forringer kun uddannelsen, og det kan – som det gerne skulle fremgå af ovenstående - ikke være i nogens interesse. Vi må opretholde vort faglige niveau. Hver fag må i stedet gøre en indsats for at forbedre uddannelsen, for at undgå fagligt motiveret frafald og forsinkelse. Det kan indebære andre eller nye undervisningsformer, ændret studiestruktur, eller skabelsen af større enheder, der kan befordre et bedre fagligt og socialt miljø. For der er store problemer på fagene.
Ser vi på grundfagsgennemførslen, så er den for de fleste fag rystende lav. Hvad er det, der gør, at kun under halvdelen af en årgang gennemfører sit grundfag på normeret tid endda efter 3. år - og det gælder for stort set alle fag på fakultetet?
–Man kan spørge sig selv, hvorfor de studerende har så enorme problemer med at gennemføre på normeret tid. Studenterrådets undersøgelse viser, at det ikke er erhvervsarbejde, der har skylden. Så vi må vende kikkerten mod os selv og de enkelte uddannelser og kigge på, hvor problemerne konkret ligger.
–Er det en bestemt eksamen, der forsinker de studerende, eller måske studiet som helhed, der er uhensigtsmæssigt bygget op, så bør man lave studieordningen grundlæggende om. Det kan også være at visse miljøer er for små til at opretholde et tilfredsstillende socialt og fagligt niveau.
Nytænkning ønskes
–Noget skal der gøres - det må være åbenlyst for enhver. Nytænkning ønskes, og i lyset af den økonomiske situation kan det kun gå for langsomt. Med de seneste års store optag skal der gøres noget nu for at forbedre det faglige miljø og for at optimere den faglige integration på studiet. Først dermed kan man få flere studerende igennem møllen. Og dermed kan større kvantitet blive til større kvalitet i uddannelserne.
Stop klynkeriet
–Til sidst en opfordring:
–Tiden er ikke til klynkeri over den økonomiske situation. At sidde og give hinanden ret i, hvor dårligt det går eller skændes indbyrdes om hvem, der har det dårligst, bringer os ikke videre. Tiden er til handling, og det håber og tror vi fra de studerendes side, at både fakultetet og de enkelte institutter forstår og vil være med til.
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007