JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Det strukturelle minefelt
Dekan Bodil Dues oplæg til Fuglsø-seminaret om fakultetets struktur (uddrag)
16. november 2000
Når jeg i dag kommer med et første udspil i en debat om fakultetets struktur, hænger det sammen med flere ting. Det er dels de økonomiske realiteter og fakultetets situation afledt heraf, men måske i højere grad hele den uddannelsesmæssige situation og den diskussion af universiteternes rolle, som vi befinder os midt i.
Jeg er klar over at det er et minefelt, og at der ligger adskillige udetonerede bomber begravet, som stammer, om ikke fra 2. Verdenskrig, så fra adskillige mindre fakultetsopgør. At man tidligere ikke har kunnet blive enige, bør imidlertid ikke forhindre, at vi tager spørgsmålene op igen.
Kritisk analyse er vel noget af det vi bør kunne, også selvkritisk analyse. Eller sagt på en anden måde; der bør ikke være hellige køer der ikke må stilles spørgsmål til eller ændringsforslag om.
Hvis jeg må bruge en parallel fra mit eget fag så var der i 4. århundrede i det demokratiske Athen igennem længere tid forbud under dødsstraf mod at stille forslag om at anvende midler fra en svulmende pulje til kulturelle formål, den såkaldte teaterkasse, til kampen mod kong Filip. Det endte galt med krigen og selvstændigheden, måske fordi man var for sene til ændre på tidligere vedtagelser. Vores selvstændighed afhænger i høj grad af hvordan vi tackler situationen.
Debatmøder
På repræsentantskabsmødet i sommer lød der da også fra flere sider opfordringer til at nedsætte et strukturudvalg eller et konsensusudvalg, og det var jeg da egentlig indstillet på. Men efterhånden som jeg fik tænkt nærmere over det, er jeg kommet til det resultat, at der er behov for en gennemgribende diskussion som bør foregå bredt, og at alle der er interesserede, skal have lejlighed til at deltage. Derfor vil vi i den kommende tid arrangere en række debatmøder med forskellige temaer. Desuden har vi gennem de seneste år fået mange nye medarbejdere, og det er vigtigt at få dem med.
Økonomien
Selvom fakultetets økonomi ikke er den eneste årsag der tilsiger at vi tager sagen op, og måske som nævnt ikke engang den vigtigste, vil jeg kort opridse situationen, som jeg også har gjort i fakultetsrådet.
Spareplanen virker og budgettet holder i og for sig. Men udefrakommende nye udgifter i form af nedskæringer, nye skatter og udsættelser af stigninger betyder færre indtægter og større udgifter.
Finansloven blev ganske vist i de sidste forhandlingstimer mildnet på et par områder, men vi ved ikke med sikkerhed endnu hvor meget det betyder for budgettet på fakulteterne. Der kommer i 2001 en vis forøgelse af taxametrene, men tilsyneladende kun for det ene år. Om det også gælder ph.d.-taxametrene er uvist.
Forøgelsen til flere stipendier er på i alt 10 millioner til hele området, så det er kun et meget begrænset beløb vi der kan gøre os håb om. Der er afsat en pulje til udvikling, men vi kan være sikre på at der vil blive stillet krav i forbindelse med eventuel tildeling, måske ikke i form af egentlige ansøgninger men snarere ved afrapportering.
Der tales bl.a. fra Undervisningsministeriet om tillæg til udviklingskontrakterne.
Værst er usikkerheden omkring det nye huslejesystem. Det er sandsynligt at udgiften vil blive fordelt ud på fakulteterne, i alt fald er den interne kvadratmeterafgift - der jo er en slags husleje - blevet forhøjet og bliver ganske enkelt fordoblet. Alt i alt betyder det, som jeg har meddelt Rektor og universitetsdirektøren, at det bliver sværere for os at komme ud af gælden. Og jeg tror ikke at vi kan komme ret meget længere med besparelser af samme type som vi hidtil har brugt, uden at volde alvorlig skade. Derfor må vi se at finde andre veje. Jeg bør nok tilføje at disse nye veje ikke betyder opgivelse af spareplanen.
Prioritering
Kodeordene er for mig at se forenkling og effektivisering, men også prioritering.
Det jeg synes vi må spørge os selv om er for det første, bruger vi vores ressourcer på den bedste måde i forhold til det der på management-sprog hedder vores core-business dvs. forskning og undervisning?
For det andet er vores struktur kontra-effektiv imod selv samme core-business?
Hæmmer den os i opnåelse af det vi alle sigter imod, den højeste kvalitet i undervisning og forskning?
Bygger den barrierer op imellem fag og institutter og - for at vende tilbage til økonomien - skaber den en mentalitet der hindrer os i at se udover vores egen næsetip?
Større enheder
Fakultetet består i øjeblikket af 23 institutter og centre og endnu flere studienævn. De fleste steder har man både en institutleder og en studieleder (enkelte steder fungerer én person som både og) og de fleste steder giver man kompensation for det administrative arbejde som VIP'erne udfører.
I gennemsnit vel hvad der svarer til to timers undervisning pr. funktion.
Vi har altså på en gang mange højtuddannede personer, der sidder og foretager sig principielt det samme samtidig med at de studerende mister ganske mange timers undervisning fra de samme højt kvalificerede personer. På samme måde besvarer ret så mange kvalificerede TAP'er de samme skrivelser. En forenkling af strukturen vil have således have indlysende fordele.
En samling fx på færre, større administrative enheder vil betyde såvel en besparelse af ressourcerne som en berigelse af undervisningen og da også af forskningen, fordi der ganske enkelt vil blive mere tid til rådighed til andre og for et universitet vigtigere opgaver. Det vil i øvrigt også betyde en forenkling og effektivisering af det administrative arbejde.
STÅ’er og fleksibilitet
Vores økonomi er som følge af den måde vi får vores penge på blevet mere og mere STÅ-orienteret. Der kan i og for sig være noget sundt i at pengestrømmen bliver aktivitetsbestemt, men spørgsmålet er om det er gået for vidt og om det i netop den struktur vi har, har medført en uhensigtsmæssig kassetænkning.
I øjeblikket har vi som bekendt et stort underskud. Alligevel oplever jeg fag der vil udvikle elementer eller områder på netop deres institut som faktisk allerede findes på fakultetet, men på andre institutter. Jeg hører om studienævn der nægter at modtage studerende andre steder fra hvis ikke de får STÅ'erne, eller nægter studerende meritoverførsel igen fordi man så ikke får STÅ'er.
Her er perspektivet klart blevet for snævert og en mere samarbejdsvillig holdning ville medføre en effektivisering af såvel undervisernes som de studerendes tid og indsats.
Fakultetet har altid haft tværfaglighed som et af sine idealer. Men nu hvor alle politikere som jo også er de bevilgende, taler om tværfaglighed og tværgående uddannelser, har sagen dårlige kår.
Der er undtagelser, også når det drejer sig om samarbejder med andre fakulteter, men det er - endnu - undtagelser.
Alligevel er der faktisk i det materiale vi har fået ind til arbejdet med budgettet, en række ideer om samarbejder, som vil betyde bedre undervisningsudbud og dermed bedre studievilkår.
Sådanne tværfaglige udbud ville bl.a. kunne modvirke den tendens til få og dårligt rentable overbygningsudbud som vi ser i forlængelse af en i og for sig forståelig og nødvendig satsning på bachelorundervisningen.
Fakultet og institutter
Et af fakultetets problemer i forbindelse med spareplanen var den ubalance der er opstået mellem fakultetsniveauet og institutniveauet.
Det var et vidnesbyrd om at der er blevet betalt flere penge ud efter de mange forskellige ordninger vi har, end vi egentlig havde råd til.
Jeg taler ikke her for at inddrage det overskud som jeg håber der stadig er rundt om på fagene og som jeg håber man kun bruger til absolut nødvendige ting, men jeg taler for at undgå at noget tilsvarende opstår igen.
Vores politik med at bevilge overførsel af dette og hint resulterer i en handlingslammelse hvor det dels bliver umuligt at træffe nødvendige, men ubehagelige beslutninger, men hvor det især bliver umuligt eller vanskeligt at skaffe rum for nye og lovende initiativer.
Efter min bedste overbevisning bør der være plads også i en sparesituation til fagudvikling ellers stivner vi. Noget af det første vi sparede væk, var fagudviklingsstillingerne bl.a. fordi det var lettest.
Men jeg mener det er nødvendigt at der genetableres en pulje der står udvikling på også for at vi kan gøre os berettiget til at modtage penge fra den nye pulje. Uden medfinansiering, der er et af de nye slagord, bliver det meget svært.
Undervisningsformer
Det fører til et andet område jeg synes vi trænger til en debat om: undervisningsformerne. Der har i den forløbne tid lydt mange klageråb om at man nu er nødt til at vende tilbage til masseforelæsninger på forskellige områder.
Men ikke særlig meget om hvordan man eventuelt kunne støtte op om disse forelæsninger og dermed forøge udbyttet.
Hvis man ser i læseplanen, så er det dominerende stadig 2 eller 3 timers moduler i så og så mange uger men meget lidt nytænkning eller spekulation over om det nu er den eneste og bedste undervisningsform.
Tager vi her overhovedet hensyn til at vi er blevet et helt andet universitet og at de studerende har anderledes forudsætninger og forventninger end tidligere? Studenterrådet undersøgelse peger på miljøets betydning, på hvor vigtigt det er at de studerende kommer med i et arbejdsfællesskab, men gør vi nok ved det?
Burde vi have mere intensiv supervision eller vejledning ved siden af eller i stedet for mere traditionel undervisning.
Det er ikke nursing, jeg taler om men en slags hjælp til selvhjælp. Der er steder hvor man har taget dette alvorligt og hvor man faktisk også har opnået resultater.
Jeg vil tillade mig at fremhæve to: filosofi og idehistorie, og jeg håber at vi på et af de temamøder vi skal have kan få nogen af initiativtagerne til at delagtiggøre os i deres overvejelser.
Master-uddannelser
Et andet område som jeg mener vi må tage fat på er masteruddannelserne. Her ligger der faktisk nogle muligheder for udvikling og samtidig for samarbejde som vi bør i gang med. At tage opfordringen om at udbyde nye uddannelser på dette felt anfægter ikke at kandidatuddannelserne fortsat er universiteternes område men det er alt for konservativt at nægte at være med.
Masteruddannelserne skal blandt andet være et tilbud til de studerende der forlader universitetet med en BA, men efter et par år ønsker at vende tilbage.
Arvesølvet
I sin velkomst til de nye studerende talte dekanen for vores søsterfakultet i København om fakultetets arvesølv som han ikke ville sælge ud af.
Arvesølvet var den brede fagvifte og den forskningsbaserede undervisning.
Det vil jeg heller ikke, men indfatningen vil jeg gerne om ikke sælge så i alt fald diskutere. Jeg vil ikke foreslå nedlæggelse af fag heller ikke småfag, men vi kunne overveje om der også på det område kunne være andre måder at gøre tingene på.
Hvis man ser på det materiale der er kommet ud om optaget i år, er det jo flere steder helt minimale tal det drejer sig om.
Er det rimeligt at tilbyde optag hvert år på alle områder eller kunne der være en gevinst ikke bare økonomisk men også studiemiljømæssigt i at samle et par årgange før man iværksætter fx propædeutik?
Hvilke typer uddannelser skal vi have på disse områder? Er det alle steder rimeligt at udbyde uddannelserne op til kandidatniveau? Har vi også på andre områder for mange forskellige men beslægtede tilbud som kunne sammenlægges og derved opnå en mere rimelig studentertilgang? Burde vi ikke prioritere og fx satse på bestemte suppleringsuddannelser?Under alle omstændigheder bliver vi nødt til at erkende at søgningsmønstret er under stadig forandring. Vi må se i øjnene at fagenes størrelse ikke er konstant, men at der er tidligere store fag som i disse år bliver væsentlig mindre. Det har ofte været nævnt at der til stadighed kom nye ting til men aldrig forsvandt noget. Det gælder både fag, elementer af fag og centre. Netop nu hvor der er knaphed, bør vi foretage en nøje prioritering ved alle ansættelser.
Et andet område hvor vi så småt er begyndt at ændre på vores hidtidige praksis, er ph.d.-området. Jeg tror ikke der er nogen tvivl om at der vil blive stillet krav om etablering af forskerskoler eller forskernetværk. Vi skal naturligvis være med, men også der må vi satse på bestemte områder og prioritere.
Jeg håber på en god og livlig debat.
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007