JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk
Ny struktur skal redde økonomien
Nye sparekrav trækker tæppet væk under Spareplanen. Nytænkning skal afløse sparekniv
Finanslovens nedskæringer, stigende husleje og færre eksaminer betyder at fakultetet må ty til nye metoder for at komme ud af sin gæld. Grønthøsteren er brændt sammen og sparekniven blevet sløv efter de seneste års flittige brug.
Dekan Bodil Due mener ikke at fakultetet kan spare sig gennem de nye krav på traditionel vis, og derfor vil hun se på om fakultetet kan opnå besparelser ved at ændre sin struktur og sine arbejdsformer.
Den nuværende spareplan skulle sikre at fakultetet havde betalt sin gæld i løbet af 2003, men med de nye økonomiske rammer vil den højst kunne sikre at gælden ikke stiger.
Spareplanen byggede på at prognoserne for antallet af studenterårsværk holdt og at der ikke kom yderligere sparekrav fra hverken ministerier eller universitetet.
Begge forudsætninger er nu bristet.
Højere husleje
Som bekendt skærer forslaget til Finanslov for 2001 ned på universitetets bevillinger og samtidig er universitetets fællesområde også økonomisk trængt.
Konsistorium har derfor vedtaget at sætte kvadratmeterafgiften, fakulteternes ’interne husleje’, op. Den stiger fra 35 kr. i år til 75 kr. i 2001 og til 100 kr. i 2002.
Humaniora betaler i øjeblikket 1,7 mio. kr. i intern husleje.
Det bliver nu sat op til 3,5 mio. kr. i 2001 og fra 2002 bliver tallet 4,7 mio. kr. om året.
Det løber op i en ekstraudgift på knap syv mio. kr. i spareplans-perioden 2000-2003, som fakultetet nu skal skaffe på anden vis.
Den interne husleje tjener i øvrigt også til at forberede universitetet på den statslige husleje-model (SEA), som skal træde i kraft til januar. De nøjagtige økonomiske konsekvenser af SEA kendes endnu ikke, men selv de mest optimistiske foreløbige skøn viser at universitetet vil tabe penge på modellen på kort sigt, og en eventuel regning vil sandsynligvis fra og med år 2002 blive sendt videre til fakulteterne.
Færre eksamener
Samtidig lader det til at de nye årgange er mindre produktive end tidligere.
Det endelige tal for antallet af studenterårsværk for år 2000 ligger en anelse over fakultetets eget (pessimistiske) skøn, men langt under Budgetkontorets (optimistiske) skøn.
I år har fakultetet afsat en særlig reserve på to mio. kr. for at denne type udsving og det bliver fakultetet sandsynligvis fortsat nødt til.
Ikke flere besparelser
Trods faldende bevillinger og øgede udgifter vil dekanen ikke gå i gang med en ny ’sparerunde’.
–Vi kan ikke køre en ny tur med grønthøsteren, siger Bodil Due.
–Vi kan ikke spare mere efter de traditionelle opskrifter, og derfor må vi finde på nye måder at løse vores økonomiske problemer på, ikke mindst må vi tage fat i hvordan vi udnytter vores ressourcer.
Ny struktur
–Måske kan vi samle vores mange enheder på en bedre måde end vi gør nu - og vi skal undersøge om vi i højre grad kan lave fælles undervisningsudbud på kandidatniveauet på tværs af institutgrænser og dermed udnytte vores lærerkræfter bedre, foreslår dekanen.
Fakultetet har i øjeblikket 23 institutter og centre og 28 studienævn.
Bodil Due vil lægge op til debatten på Fuglsø-seminaret den 13.-14. november, og hun forventer at fakultetet skal diskutere og arbejde med problemstillingen løbende i den kommende tid.
–Vi kan ikke løse dette her med en snuptagsløsning, understreger hun.
Idekatalog
Dekanen har allerede fået inspiration fra fagene til et idekatalog med forslag til nye organiseringer, der både sætter det faglige niveau i højsædet og samtidig sparer penge.
–Vi ser flere fagligt beslægtede fag, der går sammen om at lave udbud i videnskabsteori og det kunne fx historikere og sprogfagene, hvor de overlapper eller tangerer hinanden, også gøre i andre sammenhænge.
–Vi bør også undersøge om det kan svare sig at følge i Københavns Universitets fodspor, hvor man nu kun vil optage studerende på de helt små fag hvert andet år.
–Det vil selvfølgelig stille de kommende studerende dårligere, men en løsning kunne så være at Aarhus optog i de lige år og København i de ulige, så der altid var en mulighed for at komme til at studere fx finsk eller tjekkisk.
Til gengæld vil dekanen ikke være med til at sløjfe alle nye ph.d.-stipendier, sådan som det københavnske søsterfakultet har varslet det vil gøre i år.
Institutternes ansvar
Fakultetsrådet diskuterede på sit møde 30. oktober forskellige muligheder for at forbedre økonomien, og de studerende understregede nødvendigheden af at stå sammen.
–Nu er det ikke blot fire år det handler om, men en vedvarende omstilling, konkluderede Jesper Brunholm, der er observatør i Fakultetsrådet.
–Vi skal understrege over for enhederne at det også er deres ansvar at vi får løst problemerne.
–Blandt andet bør fagene være mere aktive når det gælder om at sende eller hente studerende til og fra kurser på beslægtede fag og til at meritere andres fags udbud, pointerer Jesper Brunholm.
slam
Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C
Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200
E-post: hum@au.dk
Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [
@-mail ]
[
FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering:
30. januar 2007