|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Dekanen: Et oplæg er et oplægEt oplæg er oplagt et oplæg, men flere har set Dekanatets strukturoplæg som en grydeklar plan. Processen til debat i Fakultetsrådet8. maj 2001Dekan Bodil Due understregede flere gange på Fakultetsrådets møde den 30. april at Dekanatets oplæg vitterligt skal forstås som et oplæg til debat – og ikke noget fait accompli. –Der er kommet megen respons på oplægget; det ser jeg som positivt, men dele af den er overraskende. Det lader til at man har opfattet det som et resultat der var givet på forhånd og at man slet ikke har set oplægget som det det er – nemlig et oplæg. –Det er nok fordi oplægget er meget gennemarbejdet, mente Harald Pors (Germansk). –Mange foretrækker en bottom-up proces, og oplægget er nok ikke blevet set som et sådant, tilføjede han. De studerendes Jesper Brunholm mente heller ikke at de ansatte var vant til at et udførligt skrift fra dekanen stod til reel diskussion, men glædede sig over at det faktisk er tilfældet. Ny tidsplanAnsa Lønstrup (Æstetik & Kultur) kunne rapportere fra et fællesmøde på Kasernen at lærerne ønsker en mere konkret plan før man skal tage stilling til en principbeslutning, og at fakultetet derfor bør overveje tidsplanen. Samtidig ønsker man at begynde diskussionen med det indholdsmæssige og at man først senere tager stilling til den eksakte institutstruktur derefter. –Det forekommer mig at de skriftlige indlæg på web vi har set hidtil (pr. 30. april, red.) er noget forblændet af institutsammenlægningerne, mens man helt forbigår den anden store forandring, nemlig studiestrukturen. Det bekræfter mig egentlig i at vi har et reformbehov, tilføjede Johnny Laursen (Historie), der anbefalede at forandringsprocessen holdes i kog og at tidsplanen derfor ikke bliver ændret væsentligt. Søren Clausen (Østasiatisk) foreslog at ideen om at splitte de moderne sprogfag i to blev opgivet. –Tanken om splittelsen fylder simpelthen så meget at det er svært at se resten, forklarede Søren Clausen på fakultetsrådsmødet. Konkret–Institutstrukturen fylder meget i debatten netop fordi den er så konkret, fremhævede Kim Halskov (IMV). Derfor må vi have større klarhed om dagsordenen og konkretiseret de øvrige forslag. Det blev støttet af Jesper Brunholm fra Humrådet: –Vi bør have beregnet de økonomiske konsekvenser af forslagene og fremhævet de faktiske ændringer for både lærere og studerende. Passiv ledelseSøren Clausen efterlyste et fokus på professionaliseringen af ledelsen. –Vi skal tilpasse os både universitetet og kravene fra ministerierne, så der er behov for professionel ledelse. –Men en turnusordning om lederposten bliver aldrig til ledelse og det er næppe muligt at drive reel ledelse i Universitetslovens forstand på meget små institutter. –Passiv ledelse er jo en udbredt kultur i universitetsverdenen, supplerede Ansa Lønstrup og tilføjede at hun mente at skepsisen over for større institutter også kunne skyldes frygten for større afstand til ledelsen. slam Nyt institut-forslagHistorisk Institut, Center for Europæiske Kulturstudier med Afdeling for Kønsforskning, Slavisk, Østasiatisk, Indisk og Latinamerikastudier overvejer at gå sammen i ét fælles institut. Forslaget blev annonceret på institutledermødet i april og gentaget på fakultetsrådsmødet. Ny mødeplanStormødet den 18. maj er blevet ændret til et møde for alle fakultetets VIP’er, mens temamødet den 29. maj bliver åbent for alle. Desuden vil der den 9. maj blive holdt et møde for fakultetets studievejledere. |
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|