|








|
|
JAN 07: Det Humanistiske
Fakultet har fået ny net-adresse:
www.humaniora.au.dk
Strategisk
satsning på forskning
Fire nye MSO-professorer
PRESSEMEDDELELSE • 14. november 2005
Fire professorer
med særlige opgaver er blevet udnævnt for fem år ved Det Humanistiske
Fakultet i Århus. I december udnævnes desuden en femte professor.
Satsningen på professoraterne er et klart strategisk signal om, at Aarhus
Universitet vil være med i den internationale konkurrence om de kloge
hoveder. Formålet med professoraterne er blandt andet at udvikle og styrke
perspektivrige fagområder på fakultetet på internationalt niveau.
–Professoraterne med særlige opgaver kan på én gang styrke forskningen,
sikre en god udvikling, fastholde gode forskere og skabe en positiv
indstilling, samtidig med at det bliver synligt, at der er en belønning i at
gøre en særlig indsats, siger dekan Bodil Due.
Professoraterne er tiltænkt talentfulde lektorer, hvis fagområder har et
udviklingsperspektiv for institutter og fakultetet. De udnævnte professorer
med særlige opgaver er:
- Dr.phil.habil. Sten Vikner, 45 år, er udnævnt til professor med
særlige opgaver i teoretisk og komparativ lingvistik ved Institut for
Sprog, Litteratur og Kultur.
- Dr.phil. Stig Thøgersen, 53 år, er udnævnt til professor med særlige
opgaver indenfor kulturelle og samfundsmæssige ændringer i Kinas
landområder ved Institut for Historie og Områdestudier.
- Dr. phil. Niels Ole Finnemann, 60 år, er udnævnt til professor med
særligt henblik på Internetforskning ved Institut for Informations- og
Medievidendskab
- Ph.d. Kim Halskov, 49 år, er udnævnt til professor med særlige
opgaver inden for området avanceret visualisering og interaktionsdesign
ved Institut for Informations- og Medievidenskab
Det særegne sprog
–Min
særlige opgave er området teoretisk og komparativ lingvistik.
Udviklingsperspektivet er forbundet med fakultetets fokusområde om
kognition, fordi forskningen i teoretisk og komparativ lingvistik bidrager
til vores viden om den menneskelige hjernes spændvidde og begrænsninger.
Sproget er nemlig noget af det mest typiske for den menneskelige hjerne: På
den ene side er det kun mennesker der kan tale, og på den anden side er det
alle mennesker der kan; det er meget få der slet ikke har noget sprog.
Sten Vikner fra Institut fra Sprog, Litteratur og Kultur
Konflikter i Kina
–Min
særlige opgave er at undersøge konflikter mellem landbefolkningen og staten
og mellem arbejdere og virksomheder i Kina. Udviklingsperspektivet er at
vise hvordan globaliseringen påvirker kinesisk politik på græsrodsniveau, og
på den måde skal projektet styrke et markant forskningsmiljø om det moderne
Kina på Humanistisk Fakultet.
Stig Thøgersen fra Institut for Historie og Områdestudier
Internettets kultur
–Min
særlige opgave er at forske i internettets kulturelle og sociale
betydning. Det overordnede perspektiv er at udbygge vores forståelse af vidensamfundets kommunikative infrastruktur. Det drejer sig dels om at
undersøge internettets betydning for vidensformer, vidensproduktion og
vidensudveksling, dels om at undersøge de udviklingsmekanismer, der gør sig
gældende, når andre medier, virksomheder, institutioner og borgere søger at
inkorporere internettets epokegørende egenskaber i deres aktiviteter.
Niels Ole Finnemann fra Institut for Informations- og Medievidenskab
Oplevelsesøkonomi og avanceret visualisering
–Det
område, som jeg har som særlig opgave at bidrage til udforskningen af, er
avanceret visualisering og interaktionsdesign, der blandt andet omfatter
udvikling og anvendelse af digitale teknologier inden for design og den
digitale del af oplevelsesøkonomien.
Ud over den forskningsmæssige styrkelse og profilering af området, er der
inden for området nogle vigtige udviklingsperspektiver for øget samarbejde
mellem universitetet og virksomheder, kulturinstitutioner og den øvrige del
af samfundet. Sidst men ikke mindst er der et potentiale for øgning af den
eksterne finansiering af humanistisk forskning på Aarhus Universitet.
Kim Halskov fra CAVI
For yderligere oplysninger kontakt:
- Dekan Bodil Due, Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet, tlf.
8942 1241, e-mail:
dekan.hum@au.dk
- Prodekan for forskning Peter Bugge tlf. 8942 6475, e-mail:
peter.bugge@hum.au.dk
- Professor (MSO) Sten Vikner, tlf. 8942 6522, e-mail:
sten.vikner@hum.au.dk
- Professor (MSO) Niels Ole Finnemann, tlf. 8942 9234,
e-mail: finnemann@imv.au.dk
- Professor (MSO) Kim Halskov, tlf. 8942 9242, e-mail:
halskov@CAVI.dk
- Professor (MSO) Stig Thøgersen, tlf. 8942 6585,
e-mail:
ostst@hum.au.dk
Pressefotos og uddybende beskrivelse
Af
Marianne Ester Nielsen,
HUMavisen |