|
|
[file:///H:/HF/hugin/nyheder/_standarder/main-top.htm]
Kun syv studerende har egen hjemmeside22-05-2000 Blot ½ procent af fakultetets studerende har taget imod fakultetets tilbud om gratis hjemmeside Selv om 100 studerende i efteråret har bedt om at få plads til deres egen personlige hjemmeside på fakultetets web-server, så er der kun syv studerende, der har fået lavet en hjemmeside. Fakultetet tilbyder alle sine 7000 studerende 2 MB gratis web-plads, men kun 100 har taget mod tilbuddet og som nævnt er der endnu færre, der har udnyttet det. De fleste af de 100 studerende er fra årgang 99, hvor de godt 1200 russer fik udleveret en ansøgningsblanket ved studiestarten. Kun få studerende fra de øvrige årgange har bedt om web-plads. Heller ikke de studerende, der studerer Internettet, er vilde efter at lave personlige hjemmesider. De studerende på Informations- og Medievidenskab kan også få lov til at lægge personlige eller faglige web-sider ud på instituttets egen web-server. På www.imv.au.dk er der i øjeblikket links til 28 studerendes egne hjemmesider. 10 gange flere på Aalborg Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet tilbyder også gratis hjemmesider til sine studerende. Her har 200 humanistiske studerende deres egen home page. Det svarer til seks procent af samtlige studerende eller relativt set over ti gange så mange som i Århus. Populær e-post Til gengæld er det populært at have en e-post-adresse på fakultetet. Omkring 1500 af fakultetets studerende har en e-post-adresse, der ender med @stud.hum.au.dk, og på Informations- og Medievidenskab er det fast politik at alle studerende skal have en e-post-adresse. Ukendte årsager Hverken Teknisk Afdeling eller Informations- og Medievidenskab har et sikkert bud på hvorfor de studerende ikke vil have hjemmeside på universitetet. Tilsyneladende er det kun mindretal af de studerende, der mener, de overhovedet ville have noget at tilbyde på en personlig hjemmeside. En anden forklaring kan være at det nu er blevet nemt at få gratis web-plads på servere enten i Danmark eller udlandet uden at man personligt skal aflevere en gammeldags underskrift, endsige forpligte sig til at overholde et regelsæt. Universitetets regler kræver blandt andet at siderne ikke må være kommercielle. Et andet forslag på den ringe interesse er at de studerende slet ikke er opmærksomme på tilbuddet. slam Sådan får du plads til din hjemmeside Alle studerende indskrevet ved Det Humanistiske Fakultet kan få adgang til at lægge en hjemmeside ud på fakultetets web-server. Du kan få en ansøgningsblanket "Bestilling af brugernavn og password til Det Humanistiske Fakultets netværk" hos Teknisk Afdelings sekretær, bygning 327, som også skal have den udfyldte og underskrevne blanket. Formularen vil ofte også kunne findes ved brugerrummene. |
|
| [http://www.hum.au.dk/nyheder/_standarder/main-adr.htm] |
[file:///H:/HF/hugin/nyheder/_standarder/rek-nyt.htm] [file:///H:/HF/hugin/nyheder/_standarder/stdbund.htm] |