|
|
JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk Moesgård får nyt edb-net29-05-2000 Moesgård får edb-kabel direkte til universitetet Institutterne på Moesgård kan efter flere års problemer med edb-netværket se frem til bedre forbindelser. Universitetet vil bruge knap trekvart million kr. på at grave et nyt edb-kabel ned. Dermed vil de ansatte på Moesgård få lige så hurtige og effektive forbindelser til Internet, postsystemer og de administrative systemer som resten af fakultetet. I øjeblikket har Moesgård en forbindelse på 2 Mbit ud af huset, som bliver delt mellem datakommunikation og telefonsamtaler. Med det nye kabel vil datakommunikationen få en 100 Mbit-linje for sig selv. Det er samme hastighed som linjerne internt i Universitetsparken, og det kan betyde at den computer, der servicerer Moesgård en såkaldt server kan flyttes til parken. Med de nye linjer vil det ikke betyde noget for hastigheden, hvor serveren står. Men hvis vi flytter serveren til vores sikrede server-rum i Universitetsparken vil der til gengæld altid være en edb-medarbejder lige i nærheden, forklarer teknisk chef Svend Rosendahl. Et godt tilbud Beslutningen om at give Moesgård den gode forbindelse kommer efter et tilbud fra TeleDanmark som fakultetet ikke kunne afslå. TeleDanmark skulle i forvejen grave kabler ned i nærheden af Moesgård, og det gav universitetet en unik chance for at få en relativ billig kabling i stand. Det Humanistiske Fakultet skal betale 50.000 kr. til specialudstyr i hver ende af kablet, og det bliver finansieret gennem Teknisk Afdelings ordinære budget. slam |
|
|
Telefon 8942 1111 |
Henvendelser om indhold og problemer til
|