Aarhus Universitet
Aarhus Universitet

Det Humanistiske Fakultet
Nyheder fra Humaniora
Kalenderen - Humaniora
HUMavisen
Pressemeddelelser m.v.
Stillinger og stipendier på Humaniora

 

    

JAN 07: Det Humanistiske Fakultet har fået ny net-adresse: www.humaniora.au.dk


Specialerejse-støtte beskåret med 25 procent

26. september 2000

Selv om fakultetets maksimum-støtte til flere typer studierejser er blevet skåret ned en fjerdedel har fakultetets studerende stadig landets bedste støtteordning

De humanistiske studerende er så flittige til at rejse at støtten til specialerejser ikke længere kan undgå fakultetets sparekniv. På fakultetsrådsmødet 25. september blev maksimumstøtten til en række studierejser sat ned.

–Vi vil gerne sikre at vores studerende får en international dimension med i deres uddannelse, men vores økonomi tillader simpelthen ikke at vi bliver ved at give så store beløb, som vi hidtil har gjort, sagde dekan Bodil Due på mødet.

Landets bedste

Dekanen kan dog trøste sig med at ordningen – trods nedskæringerne – sandsynligvis fortsat er landets bedste.

Generelt er det maksimale støttebeløb en studerende kan få til en studierejse blevet beskåret med 25 procent, bortset fra rejser uden for Europa.

Det gælder blandt andet de etnografistuderendes obligatoriske feltarbejder, hvor de oversøiske rejser som hidtil vil blive støttet med op til 15.000 kr. fra fakultetet.

På Aarhus Universitets øvrige fakulteter kan de studerende typisk få omkring 1.000 kr. i støtte til en specialerejse fra fakultetet.

På Humaniora ved Københavns Universitet kan man søge en pulje, der populært kaldes Transportlegatet. Mellem to tredjedele og tre fjerdedele af ansøgerne får dækket hvad der svarer til billigste returrejse, mens de øvrige ansøgere ikke får nogen støtte.

Ikke fuld finansiering

Hidtil har de studerende kunnet vælge at lade fakultetets tilskud enten fuldt ud dække transportudgifterne (op til maksimum-grænsen) eller at få dækket op til to tredjedele af de samlede udgifter (altså inklusive fx mad og bolig) fratrukket tilskud fra fonde og legater.

Nu er den første mulighed fjernet.

Det betyder at fakultetet fremover kun vil træde til i de tilfælde, hvor den studerende ikke har kunnet få (eller har søgt) tilstrækkelig støtte andetsteds fra til rejsen.

Med andre ord vil en studerende, der har fået støtte fra fakultetet, altid selv skulle betale mindst en tredjedel af rejsen.

Kvalitetssikring

–Vi vil gerne sikre at de studerende kun tager på de specialerejser, der er nødvendige og fremmende for specialet, forklarer dekanen.

På fakultetsrådsmødet i august fortalte flere lærere at de kendte til eksempler, hvor rejserne blev foretaget alt for tidligt i specialeforløbet til at studerende fik et anvendeligt udbytte af turen.

–På den måde risikerer man jo at en specialerejse bliver til en studieforsinkelse frem for en kvalitetsforbedring, siger Bodil Due, der ikke vil bruge fakultetets sparsomme midler på den slags bjørnetjenester.

Det vil fakultetet nu forsikre sig imod med en skriftlig begrundelse fra specialevejlederen om hvorfor rejsen er en forudsætning for at den studerende kan gennemføre sit specialestudium.

Højst to rejser

De etnografistuderende kan som nævnt få støtte til deres obligatoriske feltstudierejser, men fremover må de vælge mellem at få støtte til enten en feltstudie- eller specialerejse.

De etnografistuderende har ellers tidligere haft muligheden for at få støtte til tre rejser i løbet af studietiden (feltstudie, speciale og praktikophold), men det er altså nu skåret ned til to.

Stipendier går fri

De såkaldte fakultetsstipendier, der gives til deciderede studieophold i udlandet, går fri af besparelserne. Stipendierne gives til de studerende, som skal studere på et udenlandsk universitet, som ikke er omfattet af de etablerede netværk, som fx SOCRATES.

Støttebeløbet svarer nogenlunde til det, som SOCRATES-studerende får, og på den måde sikrer fakultetet at de studerende ikke behøver at tage hensyn til om ønske-opholdet kan flettes ind i de eksisterende netværksaftaler.

Fakultetsstipendierne består af fuld dækning af billigste returrejse plus cirka 500 kr. pr. måned.

Man kan ikke få både fakultetsstipendium og fx specialerejse-støtte til samme rejse.

slam

De nye regler for støtte til studierejser:
www.hum.au.dk/fak/rejser/stud-rej.htm 

Fakultetsstipendier:
www.hum.au.dk/fak/rejser/fakultetsstipendium.htm 

Oversigt over støtte til studierejser:
www.hum.au.dk/fak/rejser/home.htm#Studierejser 

 

Maksimale støttebeløb

 

FØR

NU

Specialerejser

   

Danmark

2.000

1.500

Europa

5.000

4.000

Verden

7.000

6.000

Praktikophold

   

Danmark

2.000

1.500

Udlandet

5.000

4.000

Feltstudier for etnografistuderende

   

Danmark

2.000

1.500

Europa

10.000

8.000

Oversøisk

15.000

Studieophold

   

Fakultetsstipendier, pr. måned, ca.

Billigste returrejse + 500 kr. pr. måned

 

Støtte til ’studierejser’ (altså eksklusive studieophold) 1985–2000. Grafen viser at antallet af bevillinger er steget i takt med at fakultetet begyndte at optage væsentligt flere studerende. Det samlede støttebeløb er steget tilsvarende, mens den gennemsnitlige bevilling har ligget rimeligt konstant omkring de 5.000 kr.

Samlet støttebeløb aflæses på venstre akse, gennemsnitlig støtte på højre akse. Antal bevillinger aflæses på divideret med 10.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Specialerejser dominerer. Blandt de seneste 108 bevillinger til studerendes rejser i år gik 6 til feltstudierejser, 20 til praktikophold og 86 til specialerejser.

 


Det Humanistiske Fakultet
Aarhus Universitet
Bygning 1453
Nobelparken
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Århus C

Telefon 8942 1111
Fax 8942 1200 
E-post
: hum@au.dk

      

Toppen af siden

Henvendelser om indhold og problemer til
Svend Aage Mogensen [ @-mail ] [ FC-mail ], Fakultetssekretariatet
Seneste tekniske opdatering: 30. januar 2007