Referat af timerne den 27/09/00 af Anne Kau Andersen.

 

 

                      Emner behandlet i timerne: ADJEKTIVER, KERNESYNTAKS & PROPRIER

 

 

Adjektiver:

 

På dansk kan man lægge tryk på adjektivet, og dermed signalere et meget bevidst valg af ordene, der ønskes fremhævet. Fx: du skal dreje til venstre ved de grå blokke/ du skal dreje til venstre ved de grå blokke. Det der bl.a. adskiller fransk og dansk er mulighederne for at lægge tryk.

På fransk er man nødt til at bruge andre metoder til at fremhæve det ønskede. Proprier kan derfor efterfølges af et personligt pronomen fx Poul kommer ikke é ’Poul, lui ne vient pas.

For adjektivernes vedkommende er det reglerne for foran- og efterstilling, der muliggør fremhævning af det ønskede:

HOVEDREGEL:

 

De enkelte adjektivers medfødte leksikalske betydning kan medører at de som følge af hovedreglen har mere eller mindre stærk tendens til enten foranstilling eller efterstilling:

 

De elementære adj. med en generel eller medfødt betydning står som regel  foran kernen.

 

De relationære adj. dvs etniske, religiøse m.m. adj. har kun én betydning, nemlig den at relatere substantivet til den substantiviske værdi, der ligger i deres betydning. Fx er une église danoise en kirke knyttet til Danmark. Disse adjektiver er derfor altid (med nogle få undtagelser - jævnfør nedenstående) efterstillede. Ved foranstilling ville de slet ikke have nogen betydning. I få tilfælde kan de dog få en meget subjektiv og indforstået (konnotativ) betydning: fx très catholique école (Simone de Beauvoir), royal élève. I sådanne eksempler kan man kun, hvis man kender til sammenhængen, vide nøjagtigt, hvad der menes.

 

Alle adjektiver kan altså i princippet stå foran og bagefter kernen, og forskellen i betydningen er nogle gange minimal og andre gange er den stor. Fx: har foranstillet ’gros’ flere forskellige betydninger, hvor efterstillet ’gros’ kun har én (gros garçon / gros mangeur / …).

 

’Propre’ er et eksempel på et adjektiv, som har klart forskellig betydning alt efter om det står foran eller bagefter kernen. Andre eksempler på denne tendens findes i P.S.V. 68.1.3.

 

Nogle foranstillede adj. får en så generel betydning, at de nærmest får determinativ karakter – enkelte kommer ligefrem til syntaktisk at fungere som determinativ. Dette gælder for ’divers’ og ’différent’ (i pluralis) og tildels ’certain’ og ’quelque’.

 

Minimal par:

 

’bel homme’: nobel mand                         ’un certain fait’: et vist faktum

’homme beau’: smuk mand                        ’un fait certain’: et sikkert faktum

 

’la dernière année’: det sidste år (af en række)                        ’la jeune fille’: en pige/ pige-agtig

’l’année dernière’: forrige år                        ’la fille jeune’: en ung pige

                       

                       

’ma propre chemise’: min egen skjorte                        ’une unique fille’: en enestående pige

’ma chemise propre’: min rene skjorte                        ’une fille unique’: enebarn (pige)

 

 

                     

Kernesyntaks:

 

Substantiver: et substantiv, der står helt alene, kan ikke have nogen reference. Først når det placeres som kerne i et substantivsyntagme, kan det referere. Referencen styres nemlig af determinativet. Dvs. at når substantivet står i forbindelse med et determinativ har det reference.

Proprier: For proprier er det anderledes, da de typisk står alene og samtidig bevarer evnen til at referere.

Pronominer: Dette gælder også for pronominer.

REGEL: Kun nominer har reference (der findes tre hovedtyper)

 

Der er en særlig syntaktisk struktur i substantivsyntagmer. Der kan på kernens plads stå mange forskellige størrelser som fx adjektiver og proprier. I alle tilfælde styres referencen af determinativet. Kernen er dog prototypisk et substantiv.

 

Substantiverede adjektiver: Nogle adjektiver kan substantiveres fx: 'le petit' og stå som kernen i syntagmet, og andre kan ikke. Dette afgøres af hvilken reference, der er tale om.

Hovedregel:  1) hvis syntagmet refererer til en person, kan adjektivet substantiveres.

2) hvis syntagmet refererer til andet en personer, er det ikke muligt at substantivere 

    adjektivet.

 

Undtagelse:   Selve kombinationen determinativ + adjektiv er dog mulig, hvis det drejer sig   

                      om noget helt  generelt., eller hvis der er tale om en ellipse, dvs hvis det ud fra

                      tekstsammenhængen fremgår præcist, hvilken størrelse der er tale om.

 

Jævnfør Nølke s. 241 En række eksempler på andre ordklasser, der går ind og opfører sig som et substantiv.

 

                      Kernen: giver det semantiske og leksikanske

                      Determinativet: giver det syntaktiske, og viser, at der er tale om en struktur, der refererer til noget ude i verden. Den bestemte artikel til noget kendt. Den ubestemte artikel til noget ukendt.

 

                      Adjektiverede substantiver: Når et substantiv står som attributiv, bøjes det ikke i hverken køn eller tal (se dog PSV §57.1). Fx: l’exemple type / les exemples type. Der opstår dog et problem, når der er tvivl om, hvorvidt der er tale om et adjektiv eller substantiv i fx: les yeux marron - marron står ubøjet, da det her er et substantiv.

 

                      Proprier: Proprier er fuldgyldige nominer, og har dermed reference. Det samme gælder for pronominer, som derfor hører under de samme regler.

 

                      3 typer af nominer: proprier, pronominer samt substantiv-syntagmer (tilføjelse af determinativ og attributiv). Disse nominer har alle færdig reference. Til forskel fra dansk opfører nogle proprier sig på fransk lidt som substantiver, da de er født med en artikel fx: La France, Le Havre. Dette viser sig at være en overordnet tendens, hvis stedet opfattes af en franskmand som havende en vis udstrækning ( rent psykologisk). Det gælder for lande, byer samt visse øer - normalt øer tæt på Frankrig, eller øer, der har været i den franske bevidsthed i længere tid. Hvis der er tale om noget punktuelt, sættes der ikke determinativ foran.

 

Jævnfør P.S.V.'s kapitel om landsnavne - a og b-typer.

 

                      Navnene er egentlig intetkøn/ neutral, men så snart der lægges vægt på noget bestemt, smitter det af på artiklerne. Fx: 'Le Paris du 19e' (om alt det der er knyttet til Paris) - 'Paris est belle' (om 'la ville', Paris)

 

                      Sætningsanalyse:

 

 

Claire    aime     le    milieu    de    l'après-midi

    S          V     /                  O                              /

proprium 

               verbum                substantivsyntagme 

                 1.bøj.      

                                det.    kerne     /      attributiv             /

                                 be.      sub.    /       præp.-syn            /

                                art.    

                                                       præ.al        styrelse

                                                       præ.on       sub.syn

 

                                                                       det.   kerne

                                                                        be.    sam.

                                                                       art     sub.